Som folketingskandidat på Færøerne er jeg nødt til at kommentere Deres bemærkninger om Grønlands og Færøernes mulighed for at få en ny grundlov. 

De synes at mene, at dette er noget, De og andre danske folketingsmedlemmer kan bestemme.

Intet kan være mere forkert.

Danmarks folketing har ingen beføjelser til at bestemme noget som helst i Grønland og Færøerne.

Hvis De ellers har tid, kan De slå en smut fra folketinget ind på rigsarkivet og udbede Dem at se den unionsaftale, Danmark 1450 indgik med Norge. Det er naturligvis længe siden, men internationale aftaler forældes ikke, og denne aftale er hverken opsagt eller bortfaldet fordi den anden part er forsvunden fra verdens overflade. Ved aftalens indgåelse var såvel Grønland som Færøerne indenfor Norges riges grænser. Vores rige er siden berøvet en stor del af indbyggerne, men stadig har vi mer end 2/3 af det areal, vi havde i 1450, og stadig indgår vi i unionen med Danmark, der frivilligt indgik denne aftale.

Traktaten bestemmer, at parterne er jævnbyrdige. Begge riger har fuldt indre selvstyre, og hverket rige kan intervenere i det andet riges anliggender.

Vi har også vores egen grundlov, der blev vedtaget på rigsdagen i Oslo den 7. august 1661. Ved denne grundlov gav vi den fælles konge magten.

I 1848 afgav kongen sin magt. Magten over Danmark blev afgivet til det danske folk, der på en grundlovgivende rigsforsamling vedtog en ny grundlov, der i hovedtræk stadig gælder. Men den danske regering forhindrede, at den magt, kongen havde haft i vores rige, kom tilbage til os. Den blev ulovligt taget af den danske regering. Hverken grønlændere eller færinger blev indkald til nogen grundlovgivende rigsforsamling i vores rige for at udnævne en ny regering, der havde de samme beføjelser i vores rige som den nye danske regering havde i Danmark, eller for at skrive en ny grundlov i stedet for den af 1661, således som det danske folk fik mulighed for..

Dette var en klar overtrædelse af den gældende internationale traktat, der fastsatte hvordan forholdet skulle være i unionen mellem vores to ligestillede riger. Hele tiden siden 1849 har regeringen fortsat denne overgrebspolitik og forhindret os i at få vores traktatbestemte ret til selvbestemmelse.

Jeg går ud fra, at Deres udtalelse om, at De agter at fortsætte denne uhjemlede overgrebspolitik beror på uvidenhed om de virkelige forhold.

Hvis jeg bliver valgt til folketinget, vil jeg støtte en dansk regering, der overholder Danmarks traktatmæssige forpligtelse til at undlade at blande sig i vores indre forhold, således at vores rige får en regering, der er ligestillet med Danmarks, og vores egen grundlovgivende rigsforsamling, som vi burde have haft i 1848. Hvis De og folketingsflertallet fortsat vil støtte den traktatstridige politik, der hidtil er ført fra regeringens side, kan jeg ikke forsvare overfor min samvittighed at tie om de begåede ulovligheder.