
Vestnordisk Råd vedtager tre rekommandationer
Vestnordisk Råd ser gerne, at Grønland, Færøerne og Island styrker det fiskeripolitiske samarbejde, laver en fælles strategi for transport- og infrastrukturområder i Vestnorden, og indgår i en frihandelsaftale mellem de tre lande
Vestnordisk Råds årsmøde sluttede onsdag aften kl. 18.00 efter tre dages intenst program med markering af 30 års parlamentarisk samarbejde, og så det 31.årsmøde holdt i Runavik.
Her
vedtog Rådet tre rekommandationer, som alle kan tilskrives ønsket om et tættere
samarbejde set ud fra den arktiske
agenda, hvor landene sammen kan styrke i deres geo-strategiske position. Nu
bliver rekommandationerne sendt ind til Grønlands, Færøernes, og Islands
parlamenter til videre drøftelser og endelig godkendelse.
Med rekommandationen om det fiskeripolitiske samarbejde mellem de tre lande, ønsker Rådet at regeringerne sætter sig sammen og udarbejder en fælles redegørelse, som blandt andet skal afdække mulighederne for at styrke forvaltningen af ressourcerne, have fælles markedstrategi for regionens fiskeriprodukter, samarbejde tættere om havforskning og fiskeriundersøgelser, omkring miljø og selvbårenhed, skabe bedre adgang til markeder som til EU, og sidst men ikke mindst kortlægge områder, hvor de vil være en styrke at de tre lande står sammen, end hver for sig.
-
Vestnordisk Råd er af den opfattelse,
at de tre lande kan gøre vores samfund rigere ved at indgå et strategisk
samarbejde på flere områder som skal gavne vores økonomier på sigt, også
indenfor fiskeriet, da det er betydningsfuld industri i Vestnorden, lød
det blandt andet i begrundelsen for rekommandationen.
Årsmødet vedtog gennem rekommandation en
anbefaling om at,
at den islandske, den færøske og den grønlandske regering nedsætter en
arbejdsgruppe, for at kortlægge de fælles gevinster, ved at de tre lande indgår
i en frihandelsaftale, og etablerer et vestnordisk handelsråd.
-
Rådet mener, at der vil være mange fordele ved en øget samhandel - til fælles
gavn for alle landene, i form af beskæftigelse, vækst og bedre økonomi. Dette
synspunkt blev cementeret under rådets sidste temakonference i Aasiaat,
Grønland i dagene 31. januar-1. februar 2015 under overskriften ”Vestnorden i
Arktis – fra vision til virkelighed, hedder det i begrundelsen for
rekommandationen.
En frihandelsaftale har været til diskussion i Vestnordisk Råd i en årrække. Island og Færøerne har et handelssamarbejde, udmøntet i Hoyvíks-aftalen. Grønland meldte ved temakonferencen i januar ud, at de ikke er interesseret i at tilslutte sig aftalen. Grønland vil hellere indgå i en bilateral aftale med de to andre vestnordiske lande, eller at der laves en helt ny frihandelsaftale mellem de tre lande.
Transport og infrastruktur
Derudover forslår Vestnordisk Råd, at landene arbejder tættere sammen på transport-og infrastrukturområdet i Vestnorden, og på fiskeriområdet.
Vestnordisk Råd anbefaler, at regeringerne laver en analyse, for at kortlægge mulighederne for en fælles langsigtet strategi for transport-infrastrukturområdet i Vestnorden. Rådet mener, at regionen dermed vil stå stærkere i en øget international konkurrence.
Dertil anbefaler Vestnordisk Råd, at de tre regeringer styrker samarbejdspolitiken på fiskeriområdet. Vestnordisk Råd vil have regeringerne til at afdække, hvordan landene kan øge samarbejdet indenfor fiskerisektoren. Resultatet skal fremlægges ved en fælles redegørelse til Vestnordisk Råd.
Du kan læse hente de tre rekommandationer her: http://www.vestnordisk.is/nyheder/