Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Erling Bonnesen

Venstre anbefaler forhandlinger før sanktioner træder i kraft mod Færøerne

Folketingets Europaudvalg har i dag (fredag) taget stilling til den verserende makrelsag, der drejer sig om fiskeri af makrel i Nordatlanten.

Pressemeddelelse:

Et flertal i udvalget har givet Regeringen mandat til at stemme blankt i spørgsmålet om at give EU-kommissionen grønt lys for at tage et sanktionsinstrument i brug over for lande, der "tillader ikke-bæredygtigt fiskeri", som det hedder i Europaparlamentets og Rådets forslag til forordning.

Danmark har flere hensyn at tage i forbindelse med den verserende makrel-sag.

Vi håber sagen bliver løst snart, således at Danmarks partner i Rigsfællesskabet, Færøerne, ikke bliver udsat for handelssanktioner fra EUs side.

Sammen med Sambandspartiets folketingsmedlem på Christiansborg har Venstre også anbefalet Regeringen, der har EU-formandsskabet, at arbejde for, at forhandlinger om makrel-fiskeriet kan løftes op på højere niveau. I givet fald ville Færøernes Landsstyre kunne benytte sig af muligheden for at redegøre for sagen på politisk niveau.

Det, at løfte sagen op på politisk niveau, blev f.eks. gjort med stor success under forhandlinger om sildefiskeri i Nordatlanten i 1996.

Regeringen har været for passiv i arbejdet med at få løst sagen.

Der SKAL sættes gang i forhandlingerne nu og der SKAL findes en løsning.

MF Erling Bonnesen (V)

Fødevareordfører

MF Jakob Ellemann-Jensen (V)

Medlem af europaudvalget