Útjaðaravøkstur ógjørligur uttan eitt sterkt miðøki
- Líka síðan sjeytiárini hevur tað verið ein greið politisk ætlan um at styrkja útjaðaran og menna bygdirnar. Men tað almenna hevur ongi mál havt fyri høvuðsstaðarøkið, har tað helddur er gingið hinvegin – politiska skipanin hevur flutt stovnar og arbeiðspláss úr býnum, soleiðis at miðøkið viknar, sigur Heðin Mortensen, borgarstjóri, m.a. í grein á heimasíðuni hjá norðurlendska samstarvinum NORA.
”Vækst i periferi uden centrum”, eitur greinin, har Heðin Mortensen m.a. sigur:
“OECD-rapporten om NORA-regionen fastslog bl.a., at de nordatlantiske samfund er en af verdens mest perifere områder.
Midt i denne periferi ligger Færøerne, og midt på Færøerne ligger hovedstaden Tórshavn, ofte kaldet verdens mest perifere hovedstad. Foruden den rent geografiske placering, så er Tórshavn også på de fleste andre områder det naturlige centrum på Færøerne.
OECD-rapporten fastslog også, at regionen som helhed har nogen fælles udfordringer. Disse knytter sig i stor grad til klimaændringer, befolkingstilbagegang, hjerneflugt og manglende økonomisk diversifikation.
Rapporten peger også på nogen muligheder for udvikling og vækst, bl.a. gennem forskning og innovation, bæredygtigt fiskeri og nicheprodukter, bedre transportnet, specielt flyforbindelserne, olieproduktion og et ændret mønster i skibstrafikken som følge af nye arktiske søveje.** Hvordan er det enkelte samfund i den nordatlantiske periferi så rustet til at imødekomme udfordringerne og sikre den udvikling og vækst, som der er brug for?
For Færøernes vedkommende er situationen efterhånden kritisk, ikke kun økonomisk. Færøerne har ingen reel befolkningstilvækst haft i mange år, og alderspyramiden bliver mere og mere bred i toppen. Kun hver fjerde færøske studerende i udlandet ønsker at flytte tilbage, og kvindeunderskuddet er stort.
Tórshavn har på sin vis været en undtagelse – men ikke længere. Antallet af nyfødte styrtdykker, ungdommen rejser tidligere ud af landet end før, og byen har nu også problemer med at tiltrække folk fra bygderne. Dette har resulteret i, at indbyggertallet i Tórshavn er stagneret og tendensen peger nedad. Befolkningsprognoserne tegner heller ikke et positivt billede.
Tórshavn er endnu det kraftcenter, som driver udviklingen frem på Færøerne. Men hvor længe?
Det færøske samfund er kendetegnet ved flere strukturelle svagheder. Én af disse er tæt knyttet til centrum-periferi problematikken, som i diskussionen på Færøerne er begrænset til at omhandle forholdet mellem Tórshavn som centrum og stort set resten af Færøerne som periferi.
Dette kommer særligt til udtryk i kommunalstrukturen og opgave- og ansvarsfordelingen mellem landsstyret og kommunerne. Strukturen er med til at fastholde en svag lokal myndighed, hvilket indebærer, at landsstyret driver lokalpolitik ude i periferien istedet for overordnet landspolitik og langtsigtede strategier for udvikling og vækst, som kunne komme hele samfundet til gode.
Færøerne kan mønstre hele 30 kommuner på trods af, at Tórshavns kommune udgør 40% af befolkningen. Det giver mange alt for små kommuner med 50-1.500 indbyggere, og kun få kommuner, der har reel økonomisk kapacitet til at løfte service- og udviklingsopgaverne.
Kommunalstrukturen er for længst forældet, og den frivillige sammenlægningsproces, som har været modellen de sidste 20 år, går kun meget langsomt og er reelt gået i stå. Det har ellers ikke skortet på forslag om kommunesammenlægninger og ændret kommunalstruktur, men der er ingen, der skærer igennem.
At det ikke sker, har så sin forklaring. Politikerne i landsstyret og lagtinget (parlamentet) er reelt lokalpolitikere, og i det spil har Tórshavn som centrum for få alliancepartnere.
Helt tilbage fra 1970´erne har det været et klart politisk mål at styrke bygdesamfundene, mens man for Tórshavns vedkommende slet ikke har haft nogen proklamerede mål. Snarere tvært imod, for udviklingen de sidste 8-10 år har været at flytte arbejdspladser og institutioner fra Tórshavn og til bygderne. Følgen af det er selvfølgelig, at centrum svækkes.
Dette er en udvikling, som Tórshavns byråd har fulgt med stor bekymring, for byrådet er af den stærke overbevisning, at Færøerne har brug for en stærk hovedstad og en stærk kommunal sektor.
Efter intenst arbejde har byrådet vedtaget en vision, der i den grad gør op med den opslidende centrum-periferi diskussion. Det er også nødvendigt. Visionens præamble er, at Tórshavn skal være nordatlantisk vækstcenter – vi ser ud mod verden. Visionen fastslår også meget klart, at hovedstaden skal tjene hele Færøernes befolkning i sin afgørende rolle at stå i spidsen for udviklingen – vi tager alle med.
Visionen har flere punkter, som jeg ikke skal gennemgå her, men pointen er, at Færøerne får ingen vækst uden et stærkt centrum, en stærk hovedstad.
Vækst i en periferi uden centrum er en umulighed, og jeg ville derfor ønske, at politikerne i lagtinget og landsstyret vågnede op. At de så nødvendigheden af samarbejde med hovedstaden og Tórshavns kommune til at skabe udvikling og vækst til gavn for hele samfundet, således at periferien Færøerne har en chance for at overleve.”
Heðin Mortensen
Borgarstjóri í Tórshavn
