Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Tør danske politikkere ikke bakke op omkring døde studenter i Kina pga pandaer

Kære Infoliste

Vi har netop modtaget denne artikel fra Hongkong omkring Galleri Galschiøt, 30 året for massakren og motorvejskilt. Så nyheden omkring det danske motorvejskilt når langt omkring.

Jeg er faktisk stolt af at bo i et land hvor det er muligt at sætte et skilt op der markere et progressivt værksted som arbejder med politisk kunst og jeg er endnu mere stolt af at bo i et land som med skiltet nu også markere massakren på de studenter der gav deres liv i 1989, for at få indført demokrati i Kina. Det er i disse dage 30 år siden, at de blev mejet ned af tanks på den himmelske fredsplads i Beijing . 

Faktisk var det ikke så let at få et skilt på motorveje og det var lige ved at gå galt. Da skiltet var lavet færdig og skulle opsættes, blev det stoppet meget bombastisk fra ukendte kredse i vejdirektoratet. Vi fik at vide at det skulle laves om og at vejdirektoratet selv ville betale alle omkostningerne på ca 25.000 kr. Men efter at de havde tænkt sig om i 24 timer ændrede de beslutning og frigav opsætningen. Hvem der konkret stoppede skiltet fik vi aldrig at vide, men mon ikke det have noget med Kina og pandaer at gøre J

Jeg undrer mig over at 30 året for massakren ikke bliver omtalt ret meget i aviserne og at de danske politikkere ikke markere sig i denne sag, på trods af en heftig valgkamp. Man kan næsten få det indtryk at politikkerne holder lav profil for ikke at støde kineserne, som har været så søde at give os to nuttede pandaer. Hvis det er tilfældet har Kinas strategi virket.

Først har vi annerkendt at Tibet er en del at Kina og arresteret folk med flag. Og nu er vi også med til at begrave mindet omkring massakren på demokrati bevægelsen på Den himmelske fredsplads i Beijing 4. juni 1989.

Jeg håber på at nogle politikkere eller gode journalister vil spørger lidt ind til, hvad regeringen og partierne har tænkt at sige i anledningen af 30 året for massakren. Det mindste man kunne gøre var vel at udsende en erklæring om, at man ikke glemmer studenterne og kræve at Kina rehabilitere dem og overholder menneskerettighederne

For dem der ikke kan huske massakren er her en film med optagelser fra 1989 der netop er lagt op af Hongkong Free Press

I anledning af 30 året for massakren har vi på Galleri Galschiøt lavet et info og mindested midt i galleriet i Odense , hvor man kan se over 4.000 dokumenterne fra massakren og avisudklippene fra pressen omkring opstilling af mindesmærket over massakren. Mindestedet vil være tilgængeligt hele juni måned og man kan komme og tænde et lys eller lægge en blomst.

Artiklen fra Hongkong free press kan hentes her.

Der har været en del presse også i Danmark omkring skiltet. Både på tv2fyn og i fyens Stiftstidende.

Kærlig hilsen 

Jens Galschiøt