Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Thorshavn Kommune skal have nyt bibliotekssystem

Dan Klein --- 30.05.2018 - 08:45

Thorshavn følger i sporene af de danske kommuner og vælger Systematics biblioteksløsning Cicero

Pressemeddelelse

Fra august 2018 vil den danske it-virksomhed Systematic levere bibliotekssystemet Cicero til alle biblioteker i Thorshavn Kommune. Dermed følger bibliotekerne i Færøernes hovedstad i kølvandet på de danske kommunale biblioteker og pædagogiske læringscentre (skolebiblioteker), der i løbet af det seneste halvandet år alle har skiftet til Systematics løsning. 

”Det er en fornøjelse endnu engang at udvide kundekredsen og byde Thorshavn Kommune velkommen i Cicero fællesskabet. Vi ser i høj grad frem til skulle understøtte læring og adgang til viden i Thorshavn,” siger Group Senior Vice President fra Systematic Flemming Bent Thomsen.

Også en lang række danske gymnasier, fem ud af otte University Colleges og de grønlandske biblioteker bruger løsningen.

”Vores erfaring fra Grønland viser, at samarbejdet med Danmark bliver nemmere, når bibliotekarerne bruger samme system. Ved for eksempel udlån mellem to lande, kan bibliotekarerne springe manuelle registreringer over og dermed klare håndteringen hurtigere,” forklarer Flemming Bent Thomsen.

Hos Thorshavn Kommune ser man frem til det kommende samarbejde: 

”Vi glæder os til at få et bibliotekssystem, som er bundet op på den danske infrastruktur, og hvor rigtig mange kunder bidrager til fælles udvikling. Det fællesskab ser vi frem til at blive en del af,” siger bibliotekschef i Thorshavn Kommune Arnbjørn Ó. Dalsgarð.