Tann, sum ivast frystur til ís...
Business Seminar í Katuaq í Nuuk:
16. apríl, setti løgmaður vinnu seminar í mentanarhúsinum, Katuaq í Nuuk fyri grønlendsk og føroysk vinnulívsfólk. Vinnuhúsið og grønlendska arbeiðsgevarafelagið skipa fyri seminarinum.
Mine damer og herrer,
Jeg er meget glad for at være her i dag. Jeg har talt mig frem til, at dette er mit sjette besøg i Grønland.
Jeg ser altid frem til at vende tilbage for igen at blive overvældet af den storslåede natur. Jeres land og den mægtige natur fremkalder en følelse af ærefrygt hos alle os, der har haft den glæde at besøge landet. Personligt føler jeg stor beundring for det folk, der gennem tiderne har levet her og formået at tilpasse sig de barske levevilkår.
Grønland er gået ind i en ny era.
Arktis er gået fra at være set som en udkant af verden til at være i fokus på den verdenspolitiske arena. Det er en spændende fremtid Grønland går i møde. Vi – den færøske regering og det færøske erhvervsliv - vil meget gerne være med til at skabe vækst i Grønland og hele Nordatlanten.
Selvom færøske virksomheder er små aktører på verdensmarkedet, har de ekspertise og erfaringer i at arbejde og drive erhverv i denne del af verden. Grønlandsk og færøsk erhvervsliv har god erfaring med samarbejde. Mange færinger har gennem årene arbejdet og levet her, og mange er blevet del af jeres samfund.
Jeg er sikker på, at grønlandske og færøske virksomheder kan få meget ud af at etablere samarbejde. Det er mit håb, at dette erhvervsseminar og de kommende bilaterale møder mellem virksomhederne kan være medvirkende til et forsat og fornyet samarbejde mellem vores to lande. Det ville glæde mig meget, hvis der i forsættelse af de kontakter, der etableres over de næste dage, etableres et genbesøg på Færøerne.
Grønland og Færøerne er i grunden meget forskellige. Naturforholdene er forskellige, for ikke at tale om geografien. Godthåbfjorden alene kan rumme samtlige 18 øer på Færøerne.
Alligevel har vi så meget til fælles. Ikke blot en fælles historie. Vores samfund er baseret på naturens ressourcer. Vores levevilkår er baseret på, hvordan vi formår at forvalte rigdommene i naturen.
Jeg er overbevist om, at de aktiver, som jeres samfund skal til at udnytte, ikke alene kommer at skabe hurtig profit. De vil på mange måder blive et fundament for fremtidig velstand og velfærd i Grønland. For udnyttelse af naturens ressourcer skaber ikke kun indtægter. Den skaber også kompetencer hos samfundets mest dyrebare ressource, selve folket.
Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at grønlandske politikere og grønlandsk erhvervsliv i fællesskab vil sikre, at udviklingen kommer til at tjene Grønlands og det grønlandske folks interesser. Det er i respekt for disse interesser, at vi håber at kunne tilbyde et beskedent bidrag til udviklingen.
Op gennem det 20. århundrede udviklede Færøerne sig til at blive en moderne fiskerination. Landet gennemgik en omfattende udbygning af infrastrukturen. Denne udvikling skabte traditioner og ekspertise indenfor søfart og håndværk.
Selvom der er blevet færre arbejdspladser i fiskeriet, og byggesektoren på Færøerne i de sidste år har følt den økonomiske krise, bliver færøsk arbejdskraft og ekspertise efterspurgt i offshore industrien. I dag opererer færøske søfolk og håndværkere over hele verden, og skaber gode indtægter til sig selv, det færøske samfund og til deres udenlandske samarbejdspartnere.
Samarbejdsaftaler mellem grønlandske og færøske virksomheder vil skabe nye arbejdspladser og nye kompetencer. Når virksomheder går sammen, smelter kompetencer sammen, og nye idéer opstår. Jeg ser for mig, at ud af samarbejde mellem grønlandske og færøske virksomheder, kan der opstå spin-off effekter og nye erhvervsmuligheder.
Globaliseringen har omdannet verden til en markedsplads. På denne globale markedsplads har alle lande - store som små - mulighed for at gøre sig gældende. Handel og samarbejde tværs over landegrænser skaber fremgang og velstand. Verden er blevet mindre, og vores økonomier og samfund er knyttet tættere sammen end nogen sinde før i historien.
Ligesom i bygden, er vi i den globale landsby afhængige af relationer. Og vi er ikke mindst afhængige af godt naboskab.
Den åbne verden kan måske kendes overvældende, men vi er nødt til at tage imod mulighederne. For jeg synes ikke, at det kan siges bedre end med jeres ordsprog: Den, der tøver, fryser til is.
