Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

(Mynd: Magnus Fröderberg/norden.org)

Røða: Margháttligt at brúka donsku grundlógina sum grundgeving

Dan Klein --- 03.11.2017 - 09:30

NORÐURLANDARÁÐIÐ: Føroyar eru til reiðar at fáa fullan limaskap. 

Tað er margháttligt, at formanskapurin í norðurlandaráðnum brúkar donsku grundlógina sum grundgeving fyri at sýta fyri føroyskum limaskapi í Norðurlandaráðnum. Tað segði løgmaður fyri løtu síðan, tá ið hann flutti fram røðu í sambandi við føroyska ynskið um fullan limaskap í Norðurlandaráðnum. 

"Den forhenværende danske statsminister Anker Jørgensen fremlagde jo en ansøgning om færøsk medlemskab den 7. februar i 1980. I alle disse år er grundloven uændret. Hvorfor kunne det lade sig gøre dengang, når det åbenbart ikke kan lade sig gøre i dag? Hvad har ændret sig siden dengang? Vi må desværre erkende, at det eneste, som har ændret sig, er den politiske vilje til ægte og inkluderende samarbejde mellem alle de nordiske nationer," staðfesti løgmaður í røðu síni.

Aksel V. Johannesen greiddi eisini frá, at Føroyar eru til reiðar at fáa fullan limaskap.
Færøerne vil tage det fulde ansvar. Vi vil selv betale. Vi vil følge op på alle nordiske aftaler. Vi vil give nordiske borgere fulde rettigheder på Færøerne. Vi vil bryde ned grænsehindringer. Vi vil arbejde passioneret og engageret. Vi vil blive ved og ved med at udvikle og styrke det nordiske samarbejde, vísti løgmaður á.

Lesið alla røðu løgmans niðanfyri:

Ærede præsident, kære nordiske venner
Jeg vil først benytte lejligheden til at takke for en rigtig god session og aften i går. Det har været en fornøjelse at være her i smukke Helsinki. Jeg har med stor interesse studeret udstillingen om ”bygningen af en nation”, som nu kan fejre sin 100 års fødselsdag. Jeg ønsker Finland, et stort til lykke med jeres 100 årige uafhængighed.

Det tager lang tid at bygge sig op som en velfungerende nation. Det er hårdt arbejde. Det ved Færøerne alt om. Og vi bygger stadig. For opbygningen af en nation er en dynamisk proces, som aldrig slutter. Vi kan altid gøre det bedre, og vi vil altid noget mere. På samme måde er det nordiske samarbejde en kontinuerlig proces, som vi hele tiden forbedrer.

Jeg står nu her og skal forklare Færøernes ønske, om at blive fuldgyldig medlem af Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd og omfattet af alle nordiske aftaler og konventioner. Foran os ligger endnu en færøsk ansøgning om fuldgyldigt medlemskab af de nordiske institutioner. Et enstemmigt færøsk parlament, har nu i flere årtier ønsket ligestilling for Færøerne i Norden. Vi vil bygge videre på vores nation. Det må da kunne lade sig gøre.

Spørgsmålet er ganske enkelt at tage stilling til. Ønsker de nordiske lande, at Færøerne kan deltage på lige fod med de andre nordiske lande i det nordiske samarbejde?

Færøerne vil tage det fulde ansvar. Vi vil selv betale. Vi vil følge op på alle nordiske aftaler. Vi vil give nordiske borgere fulde rettigheder på Færøerne. Vi vil bryde ned grænsehindringer. Vi vil arbejde passioneret og engageret. Vi vil blive ved og ved med at udvikle og styrke det nordiske samarbejde.

Præsident.
Det er 55 år siden, at Helsingforsaftalen blev indgået. 55 år siden. I aftalen er der ingen bestemmelser om optagelse af nye medlemmer. Den nævner intet om observatørstatus eller associeret medlemskaber, som andre internationale organisationer gør.

Nu vi er samlet her i selveste Helsingforsaftalens fødested, burde det være et oplagt startskud til at initiere en ændring af Helsingforsaftalen, så den er i tråd med tiden og ønskerne i vores egen samtid.

Færøsk medlemskab er et spørgsmål om politisk vilje. Ikke et spørgsmål om jura. For nordisk samarbejde er en politisk vision snarere end en juridisk forpligtelse. Visionen er forankret i vores mellemfolkelige relationer, fælles historie og værdier. Dette bør afspejles i et samarbejde, hvor alle er på lige fod.

Jeg forstår ikke, hvorfor det så ikke skal være muligt for de nordiske lande at anerkende den færøske nation på lige fod med de øvrige nordiske nationer. De nordiske værdier, som vi bygger samarbejdet på, er anerkendt og beundret internationalt. De beundrer vores ufravigelige stilling til grundidealer som demokrati, ligestilling, respekt for folkeret og anerkendelse af mindretal.         
  
Hvorfor det så ikke skal være muligt for de nordiske lande at anerkende det færøske folk på lige fod med de øvrige nordiske folk er svært at forstå. At afvise ansøgningen endnu engang strider imod nordiske værdier og traditioner. Det strider imod nordiske værdier og traditioner, at afvise ansøgningen endnu engang. Lad være med det.

Præsident.
Det er både besynderligt og forbavsende at se, at præsidiet for et nordisk samarbejde, bruger den danske grundlov, dansk forfatningsret, som stopklods for udviklingen af det nordiske samarbejde.

Den forhenværende danske statsminister Anker Jørgensen fremlagde jo en ansøgning om færøsk medlemskab den 7. februar i 1980. I alle disse år er grundloven uændret.

Hvorfor kunne det lade sig gøre dengang, når det åbenbart ikke kan lade sig gøre i dag? Hvad har ændret sig siden dengang? Vi må desværre erkende, at det eneste, som har ændret sig, er den politiske vilje til ægte og inkluderende samarbejde mellem alle de nordiske nationer.

Det må siges at være meget u-nordisk og bagvendt pludselig at komme med et dansk nationalt forfatningsretligt argument, som skal begrænse Færøerne i det nordiske samarbejde. For spørgsmålet er hverken færøsk eller dansk-færøsk. Dette er et nordisk spørgsmål.

Jeg appellerer derfor endnu engang til, at I ikke afviser vores ansøgning. Vi har i øjeblikket en konstruktiv dialog om, hvordan Færøerne fremover kan deltage i det nordiske samarbejde. Lad os fortsætte denne dialog i god ånd og lad ikke denne dialog gå af sporet på grund af en afvisning fra jeres side.

Mange tak.