RÍS OG RÓS UM RÍKISVEITINGINA
Sambandsflokkurin á Christiansborg: Tað er positivt, at fastfrystingin av Ríkisveitingini er komin í gildi aftur, men stjórnin misrøkir sínar skyldur, tá tað snýr seg um fíggingina av felagsmálum í Ríkisfelagsskapinum.
Fólkatingið hevði í dag 2. viðgerð av Ríkisveitingini fyri 2012, og fólkatingsmaðurin hjá Sambandsflokkinum, Edmund Joensen, helt sjálvandi røðu í tí sambandi.
Í røðuni segði hann m.a.:
Lat meg kvittera fyri, at prístalsvigerðin nú aftur er farin at virka. Tað er gott, at vit eru komin víðari og hava lagt “fastfrystingina” afturum. Hon útholar virðið av veitingini, og tað er jú meiningsleyst.
Síðani Ríkisveitingin kom í gildi í 1987, hava Føroyar yvirtikið fleiri málsøkir. Men vit hava framvegis felagsmál, og her plaga vit at býta útreiðslurnar rímiliga millum Føroyar og Danmark. Tað undrar meg, at stjórnin nú vil nakað annað. Sjálvandi veit eg, at tað var eitt fullveldislandsstýri, sum ynskti at skarva av og fastfrysta Ríkisveitingina. Tað mistakið eigur tó ikki at raka eitt nýtt landsstýri við einum nýggjum politikki.
Spurningurin um Ríkisveitingina verður tikin upp aftur í heyst. Sostatt er møguleiki fyri at fylgja siðvenjuni, har ið virðiligar og reellar samráðingar eru millum stjórnina og landsstýrið.
Her er dagsins røða í Fólkatinginum:
Lovforslaget L 38 bygger på en aftale mellem Regeringen og Landsstyret om tilskuddet til Færøernes Hjemmestyre.
Sambandspartiet stemmer derfor naturligvis FOR forslaget.
- - -
Lad mig først kvittere for, at pristalsreguleringen er genindført. Det er godt, at vi nu er kommet videre og har brudt med “fastfrysningen” af tilskuddet.
Fastfrysningen udhuler værdien, og det er jo meningsløst.
- - -
På den anden side sidder man med en fornemmelse af, at Landsstyret ikke har fået mulighed for reelle forhandlinger med regeringen om tilskuddets generelle størrelse.
Som JEG opfatter det, er der fra Regeringens side manglende vilje til at imødekomme Landsstyrets RIMELIGE ønske om en ajourføring af tilskuddets størrelse.
Såden plejer vi ikke at opleve Rigsfællesskabets ånd og gode tradition.
Vi plejer at kunne se hinanden i øjnene, opnå enighed og indgå kompromi’er.
- - -
Siden bloktilskuddets indførelse i 1987, har Færøerne overtaget en lang række sagsområder.
MEN der er nogle såkaldte fælles-anliggender tilbage, og her plejer vi at dele udgifterne rimeligt.
Det undrer mig, at Regeringen nu vil noget andet.
- - -
Blandt fælles-anliggender er sundhedsvæsenet – en vigtig grundsøjle under velfærdssamfundet.
Her har Regeringen de seneste 10 år ydet samme beløb i tilskud, selv om udgifterne naturligvis er steget. Selvfølgelig går det ud over velfærden på Færøerne.
Sådan bør det ikke være, når der er tale om et fælles område.
Man fristes til at spørge - hvorfor har vi fælles anliggender, hvis vi ikke kan have en RIMELIG fordeling af udgifterne?
- - -
Nu ved jeg godt, at det var et republikansk landsstyre, der bad om at få tilskuddet reduceret og fastfrosset.
Den FEJL bør dog IKKE ramme et nyt landsstyre med en ny politik.
Her er vi ude i at rokke ved selve det objektive grundlag for tilskuddet og fastsættelsen af dets størrelse.** Efter min mening bør vi ikke bevæge os i den retning.
- - -
Der findes et fælles dansk-færøsk arbejde – en betænkning fra 1997 – hvor Regeringens økonomiske forpligtelse nævnes.
Betænkningen nævner, at det generelle bloktilskud er knyttet til udgifterne af fælles-anliggender.
I betænkningen nævnes også årsager til, at tilskuddet kan forhøjes.
Som JEG læser betænkningen, er 10 års naturlig udvikling inden for sundhedsvæsenet en god årsag til at forhøje tilskuddets størrelse.
- - -
I den nuværende situation må man desværre konstatere, at Regeringen ikke tager hensyn til, at der er sket ændringer i udgifterne til fælles-anliggender.
Og Regeringen ser, efter min mening, bort fra pricippet om, at det generelle bloktilskud er knyttet til ALLE udgifterne af fællesanliggender.
Spørgsmålet om tilskuddet til Færøernes Hjemmestyre genoptages til efteråret.
Derved er der mulighed for at genoptage traditionen med respektfyldte og reelle forhandlinger mellem Regeringen og Landsstyret på Færøerne.
Sambandspartiet på Christiansborg
Edmund Joensen MF
