Norsk-føroysk kvøldseta
Løgmaður, Kaj Leo Holm Johannesen bar fram røðu á kvøldsetu í Norðurlandahúsinum 17. mai 2012, í samband vitjan hjá norska forsætisráðharranum, Jens Stoltenberg.
Æraðu gestir,
Statsminister Jens Stoltenberg og fru Ingrid Schulerud,
Mínar damur og harrar
Det er en særlig ære og glæde, at modtage Norges statsminister her på selve Jeres nationaldag. Og det er en glæde at dele aftenens kulturelle arrangement med Jer, Jens og Ingrid, Norges ambassadør og øvrige gæster.
Vore norske forfædre udvandrede for over tusind år siden fra Vestlandet i Norge for at bosætte sig i Færøerne. Det er derfor ikke helt ved siden af at sige, at vi færinger også er en slags nordmænd. Det kan endnu ses på mange måder – i vores sprog, vores byggeskik og den færøske båd, bare for at nævne nogle oplagte eksempler.
Nærheden mellem vores to folk stod klar på en chokerende måde, da vi den 22. juli sidste år modtog den forfærdelige nyhed om de ufattelige ugerninger i Oslo og på Utøya.
Det føltes som denne skrækkelige udåd ramte os alle. Den dag, og dagene derefter, var vi ikke alene broderfolk – da var vi alle nordmænd.
Når man rammes af et sådant ufatteligt angreb, er det til en vis grad forståeligt og naturligt, at man reagerer med vrede, hævnlyst og andre negative følelser. Men mennesket har heldigvis evnen til at besinde sig, tænke sig om, vise medfølelse og storhed.
I den svære situation, som det norske samfund pludselig befandt sig i, så vi i dit lederskab, Jens, sand storhed, sand medmenneskelighed – sandt lederskab.
Din evne til at bevare hovedet koldt og hjertet varmt var en vigtig inspiration for dit folk, men ligeledes en legendarisk inspiration for hele verden.
Også med denne baggrund i tankerne, er det en stor ære at modtage dig og dine landsmænd her i dag, på selve 17. mai. Denne dag, hvor det norske folk fejrer sin demokratiske konstitution. En fejring af de værdier, som er så vigtige og grundlæggende for os alle.
Værdier, som vi må stå sammen om!** Og vi har så meget andet til fælles.
Færøerne og Norge har en lang fælles historie bag os, og i os. Vi har et sprogligt og kulturelt fællesskab, som viser sig på så mange områder.
Tag bare vores nationaldag, på ólavsøku den 29. juli, hvor vi netop mindes den norske konge Olav den hellige. Og vores kædedans, den færøske dans, hvor de lange kvad ofte behandler emner fra norsk historie, som i Sinklars Vise om de djærve norske bønders modstand mod en indtrængende fjende.
Når vi synger disse gamle viser, føler vi stærkt den gamle samhørighed mellem vore to folk.
Vi vil nu om lidt opleve nogle smagsprøver på, hvad det færøske kulturliv kan byde på. Jeg er sikker på, at vores norske gæster vil opleve færøsk kultur som noget familiært, men samtidig noget særegent.
Det er denne følelse, man ofte får i kulturelle møder mellem nordiske naboer. Noget, som samtidig er hjemligt og alligevel nyt og eksotisk.
Vi er fjerne slægtninge, som mødes og opdager, at vi alligevel står hinanden nærmere, end vi ofte er klare over.
Vær så god Jens og hjertelig velkommen til Færøerne!
