Når retssikkerheden bliver sendt ud på de evige jagtmarker

Mundgodt/Brellbiti nr. 6: To skolelærere finder sig ikke i, at blive behandlet af pressen, selv om en skoleinspektør, som undersøger deres forhold, bliver opsagt, og regningen på 3,5 millioner kr., bliver sendt til skatteyderne, og dommer nægter bevisførelse af sagen, som ender i Strasbourg, løftet op af den kendte islandske menneskeretsadvokat, og professor, Ragnar Aðalsteinsson, som dog bliver afvist uden begrundelse.

Skrevet og sammenfattet af Dan Klein, journalist, som del af bog, som er lige om hjørnet:

Lad os først tage modpartens påstandsdokument (Stævningen, red.) . Selv om sagen drejede sig om forhold på en offentlig, indviet skole, og hele byen vidste om forholdet, blev jeg krævet at stå til ansvar iht. straffelovens § 264 d: Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller…

Modpartens påstand var ikke, at avisen havde trykt løgne: Påstanden var derfor, at det ikke ragede nogen hvad disse lærere bedrev på skolen. Det var et privat anliggende, som kun vedkom de to lærere, blev der ”advokeret” for i påstanden.

Men da dommen kom brugte den efterhonden, berygtede , og inhabile, administrerede sorenskriver, Henrik Møller, straffelovens § 267 om æreskrænkelse, og at man havde ikke ført sandhedsbevis i artiklerne. Men hvorfor skulle man føre sandhedsbevis for noget, modparten ikke havde krævet i påstanden?!

Da dommerstanden gør krav på at stå over lovens bestemmelser: http://www.oyggjatidindi.com/da+dommerstanden+gor+krav+pa+at+sta+over+lovens+bestemmelser.html

Det, som siden var interesandt her var, at påstandsdokumentet (stævningen, red.) ikke blev forelagt appelretten, og var derfor heller ikke dokumenteret i dommen. Men når man søger appelretten om aktindsigt i sagen, følger påstandsdokumentet (stævningen, red.), på færøsk med. Alle andre dokumenter af interesse bliver oversat til dansk. Dette dokument kom bare ikke ind i sagen ved Østre Landsret.

Endvidere nægtede administrerende sorenskriver, dommer, Henrik Møller, at give lov til bevisførelse om, at landskassen (statskassen, red.) betalte 3,5 millioner for at afskedige skoleinspektøren, for at blive fri for en igangværende undersøgelse af de to lærere. Sorenskriveren nægtede også, at vidner blev afhørt i samme forbindelse. Dommeren havde indledende godkendt, at den ene lærer kunne stævne, uden at være nævnt i artiklerne, og at denne lærer hverken mødte op i underretten eller i appelretten.

Han gjorde den klassiske fejl, som dog kendetegner en groft inhabil person, at nægte en bevisførelse, som har offentlig interesse, og som derfor bør, og skal kunne belyses i et offentligt retsmøde, men han nægter bevisførelsen, men han går længere end det.

At det kostede landskassen 3,5 millioner, at opsige en skoleinspektør, og sende regningen til skatteyderne for at standse en undersøgelse, mente daværende minister, Helena Dam á Neystabø, var helt i orden. Den ene lærer var jo også bestyrelsesmedlem i det socialdemokratiske parti, (Javnaðarflokkurin), som havde indstillet hende til ministerposten.

Dommeren mente ikke at det havde interesse at få belyst.

Hvem talte om inhabilitet:

Inhabil dommer dømte samme sag to gange

Den inhabile, administrerende sorenskriver, Henrik Møller, evnede også, at dømme samme sag to gange. I den første dom, ignorerede han påstanden, og indførte en ny påstand om krænkelse i dommen, og indførte § 267 for at opnå den dom han ville, men det var ikke modpartens påstand i stævningen. Se dokument.

Da sagen bliver domsforhandlet, sidder redaktøren og journalisten selvfølgelig på første række, argumenterede, og noterede slagets gang. På redaktionen blev der skrevet en artikel om domsforhandlingen. Læserne får besked over hjemmesiden, at avisen kom næste dag med referat fra slagets gang.

Samme morgen, som avisen skulle i trykken, klokkan 13:00 , mødte advokat, JPL med dommer, Johannes Madsen, op på redaktionen. Klokken var 12:10, midt på dagen, men netavisen med samme indhold, var på dette tidspunkt, allerede sendt ud klokkan 10:55. Men klokken 12:10, blev redaktionen omdømt til domstol, og jeg fik at vide, at avisudgaven havde fået fogedforbud.

Man ville ikke give mig lov at referere fra min egen sag, selv om der hverken var referat- eller navneforbud.

Herefter satte den inhabile administrerende dommer sig i dommersædet, og dømte samme sag to gange, og godkendte også, at modparten lavede indbrud i fogedforbudet, og brugte avisen indhold til at dokumentere samme sag to gange, uden at dette havde fået en formel retslig godkendelse.

Og det skal også sige, at der blev appelleret til samme inhabile dommer, at anmelde krænkelsen af fogedforbudet, men det blev ignoreret.

Intet blev kørt efter bogen.

Modpartens påstand var ikke, at avisen havde trykt løgne: Påstanden var, at det ikke ragede nogen hvad disse lærere bedrev på en offentlig skole. Det var en privat anliggende, som kun vedkom de to lærere.

Jeg skal ikke på dette tidspunkt, trætte læseren med den næste sag – som blev en enægget tvillingesag, hvor samme administrerende sorenskriver, Henrik Møller, valgte at lægge sin egen dom, som fundament under den næste dom, selvfølgelig inhabil. Kort drejede sagen sig om, at nægte mig at referere fra den første sag, som samme dommer havde dømt - den første tvilling.

I den anden enæggede tvilling gik den administrerende sorenskriver, Henrik Møller så langt, at jeg heller ikke skulle have mulighed for et forsvar. Det gjorde han med at kræve, at jeg blev repræsenteret af advokat, men at stille op med en garanti på 30.000 kr. til advokat, selv om han i forhånd vidste, at de penge havde jeg ikke.

Kom dette påstandsdokumentet, Stævningen, ind i sagen, så kunne det give administrerende sorenskriver, Henrik Møller, problemer. ”Min advokat”, som retten havde udpeget i Landsretten, kan ikke undskylde sig med, at påstandsdokumentet ikke var inde i sagen. Han nægtede at tage dokumentet med, og det er heller ikke en undskyldning for appeldomstolens dommere.

Se dokument:

For at belyse hvor stærk inhabiliteten var for denne mand, fik begge lærere med en lang ancinitet, fri proces med statskassen i ryggen. Samme mulighed nægtede man at give fattige mig:

FN: hvis han ikke har tilstrækkelige midler til at betale for juridisk bistand, at modtage den uden betaling, når dette kræves i retfærdighedens interesse

Iht. artiklerne, og de to sidste domme, da disse to lærere havde det sjovt på deres arbejdsplads i børneskolen i Fuglefjord, et af de nordligste bibelbælter på Færøerne, valgte man dobbeltmoralens vidundermedicin. Det bedste forsvar er angreb, men man turde dog ikke en påstand om, at avisen overdrev ”den sjove leg” eller at skoleinspektørens undersøgelser var opspind.

Man holdt sig til, at det var en krænkelse af privatlivets fred, at skrive artikler om skoleinspektørens undersøgelse. Men det holdt dog ikke dommeren fra, at dømme efter sin egen påstand, og tog derfor § 267 i brug, og indskrev sig således, som part i sagen, selv om denne paragraf stod lodret i mod modpartens påstand i underretten, som også ses i vedhæftede fil.

Derfor drømte forsvaret jo heller ikke om, at forberede forsvaret, at imødekomme dommerens vilde stunt, for at hjælpe sin ven.

Men med et trylleslag forsvinder den oprindelige påstand jo bare ud av sagen på vej til Østre Landsret. Domstolen har dog kopi af påstandsdokumentet, som ikke er i sagen, men dette kopi er på færøsk, som dommerne i lands- eller Højesteret, ikke magter at læse. Og hvorfor også det, da dokumentet jo ikke fandtes i selve sagen?! Det er ingen grund til at lave en oversættelse, da dokumentet alligevel ikke vil blive brugt.

Det skal også henvises til, at sagsøgerne aldrig har bestridt det forløb, som bliver beskrevet i dommen, som er påstanden under denne sag, men påstandsdokumentet blev taget ud av sagen, som er blevet vanen heller end undtagelsen i undertegnedes retssager ved den danske domstol på Færøerne.

På Færøerne har man også deres egne alternative samfund til udvalgte "elementer" uden rettigheder.

Men i sag nummer to kommer § 267 pludselig ind i påstanden. Men nu gør det intet. Man har fået redaktøren og journalisten passiviseret, man har haft samme dommer inde i samme sager to gange. Resten er kun stempelarbejde imellem kolleger.

Hjælpen fra Island, blev til bogen om Danmark

Ingen dansk advokat, turde hjælpe med at få sagen rejst ved domstolen i Strasbourg. Det var min opfattelse, at de danske myndigheder ville slå meget hårdt ned på dem, som gik imod Danmark på dette område.

Hver gang jeg selv klarede at få mine sager taget op af EMD (Europæiske Menneskerets Domstol), blev sagerne afvist uden begrundelse, selv om loven tilsiger, at bliver en sag afvist, skal det begrundes på en sådan måde, at der ikke kan være tvivl om substansen i afvisningen. Det levede domstolen bare ikke op til.

Jeg var selvfølgelig usikker. Jeg er jo ikke jurist. Måske har jeg derfor gjort fodfejl, som kan begrundes i afvisningen. Den tanke havde jeg i en længere periode. Indtil jeg fik forbindelse med en rigtig ”kæmpe” på området. En islending, som havde vundet adskillige sager ved den Europæiske Menneskretsdomstol for islandske borgere.

Det var den meget respekterede, Islandsk professor, og menneskeretsadvokat, Ragnar Aðalsteinsson. Han var imponeret over at jeg havde fået ovenstående sag optaget ved domstolen, og lovede at løfte sagen videre herfra.

Menneskeretsadvokat, Ragnar Aðalsteinsson, tog sagen, og løftede den ind i det forjættede land, hvor konventionerne i menneskeretten skulle bedømmes iht. den sagsbehandling jeg havde fået af de danske domstole.

Se dokument.

Jeg havde selvfølgelig regnet med at vinde sagen, da den var oplagt, og denne gang var det den helt rigtige, som havde påtaget sig opgaven. Menneskeretsadvokaten fra Island, Ragnar Aðalsteinsson.

Men ak. Det gav samme resultat. Sagen afvist uden begrundelse, fik jeg at vide fra den islandske advokat, Ragnar Aðalsteinsson, som tydeligvis undrede sig over resultatet.

Da tvillingedommen, som havde havt samme dommer på begge gange, var færdig behandlet i det danske system, gik jeg samme vej. Det lykkedes mig også denne gang at få sagen op i domstolen i Strasbourg, og ventede nu på at få de nødvendige papirer tilsendt, men det skete ikke.

Efter at tidsfristen var udløbet for at komme videre med sagen, fandt jeg ud af, at den danske afdeling i Strasbourg, med Helle Pøhl, sekretær, som, hver gang, mine sager blev afvist, satte sit navn under dokumenterne, havde sendt mine dokumenter til en anden adresse på Færøerne, selv om de måtte vide, at vedkommende, som også havde forbindelse med domstolen, ikke var på adressen, men var langtidssyg, og fik behandling på Rigshospitalet i København.

Jeg skrev flere breve til Domstolen, adresseret til Helle Pøhl, uden at få respons, og min opfattelse var, at sådan havde man ønsket udfaldet. Den islandske advokat, var klar til at tage sagen, som han jo i forvejen kendte fra den første dom, men han så ingen mulighed i at prøve, da tidsfristen var udløbet, og at domstolen ikke reagerede på mine mange henvendelser.

Jeg var meget taknemmelig for den islandske hjælp, og den kontakt jeg havde med en meget god amerikansk ven, som jeg skylder en masse tak til. Det var i denne proces, at bogen blev en virkelighed, som kunne afsløre de danske domstole, og det alternative samfund visse borgere bliver genet ind i, for at blive mishandlet og krænket.

Men dette sker, når retssikkerheden bliver sendt ud på de evige jagtmarker.

---------------

http://www.oyggjatidindi.com/ta+alitid+a+statin+fikur+vid+vindinum.html

Leinkjur til aðrar Brellbitar:

http://www.oyggjatidindi.com/avduking+danski+staturin+var+vid+i+coverup.html

http://www.oyggjatidindi.com/brellbitin+2+hjunarskilnadur+fekk+onga+realitetsvidgerd+i+skiftiraettinum.html

http://www.oyggjatidindi.com/irflanid+sum+i+veruleikanum+var+eitt+ran.html

Korruptionspolitiet Greco bekæmper snyd og bedrag, har flere ganga henvendt sig kritisk overfor Danmark, om korruption imellem politikere, dommere, og anklarere inden for retsvæsenet.

Her er leinkja til Berlinske Tidende:

https://www.b.dk/globalt/korruptionspoliti-er-bekymret-over-danmark-og-skaerper-sag

Danmark udøver sagsbehandling i alternativt samfund på Færøerne:

http://www.oyggjatidindi.com/danmark+udover+ulovlig+alternativ+sagsbehandling+pa+faeroerne.html

Da dommerstanden kør krav på at stå over lovens bestemmelser:

http://www.oyggjatidindi.com/da+dommerstanden+gor+krav+pa+at+sta+over+lovens+bestemmelser.html

Stevning.pdf

Fogedforbud og Procesbn..pdf

ØL fri advokattvang.pdf

APPLICATION Dan Klein 27082012 with corrections.pdf

For all domestic hives in the EU.pdf

Påstandsdokumenter manglende i 2 ØL sager.pdf