Apollo: Mænd er big spenders på ferien
De danske mænd vil rejse mere og dyrere end deres kvindelige artsfæller.
Pressemeddelelse:
Ny landsdækkende undersøgelse i Danmark viser, at mænd agter at bruge langt flere penge på deres forestående sommerferie end kvinder. Det synes at være nye toner, i det danske kvinder typisk står for det største privatforbrug. Danske mænd forventer at bruge 19.243,- kr. på deres sommerferie, hvor alt er inkluderet, således transport, indkvartering, mad, lommepenge, etc. Kvinderne agter at bruge 17.419,- kr. på deres forestående sommerferie.
”En ny landsdækkende undersøgelse, som Kompas har foretaget for Apollo, viser, at danske mænd forventer at bruge flere penge på den forestående sommerferie danske kvinder. Faktisk et par tusind mere end deres kvindelige modpart. For os er det nye toner, da kvinder i overvejende grad historisk set har været dem, der har brugt flest penge på rejsen, hvilket eksempelvis omfatter køb af toldfrie varer ombord på fly, shopping på rejsemålet, wellness samt mad og drikke til store og små”, konstaterer Rikke Koks Andreassen, kommunikationschef Apollo.
Mænd vil rejse mere end kvinderne
Herudover viser undersøgelsen, at danske mænd også vil rejse mere denne sommer end deres kvindelige modpart. Hvad gælder mændene, planlægger de i gennemsnit at holde 16 dages sommerferie, mens kvinderne vil nøjes med 14 dages sommerferie.
”Undersøgelsen kunne indikere, at danske mænd har brug for at holde et par ekstra feriedage, måske også uden den bedre halvdel. Både mænd og kvinder rejser faktisk i højere og højere grad også alene eller med gode venner og veninder, når ferien skal bestemmes, fordi økonomien tillader flere ferier årligt, og fordi vi har brug for kvalitetstid med ligesindede. Dét som et supplement til den ferie, man har med familie eller kæreste”, slutter Rikke Koks Andreassen.
Den landsdækkende undersøgelse er netop foretaget via internettet af Kompas. Undersøgelsen er landsdækkende og afspejler normalfordelingen med hensyn til de af Danmarks Statistik oplyste fordelinger på køn, alder og region.