Den fjendtlige indstilling til lesbiske, bøsser og biseksuelle stammer ikke fra Bibelen, men udspringer af den katolske middelalders cølibat og klosterverden, skriver teolog Kjeld Renato Lings. Den amerikanske biskop John Shelby Spong er en kendt skikkelse inden for nutidens anglikanske kirke. I løbet af sit mangeårige virke har Spong forfattet en række opsigtsvækkende bøger og artikler, hvori han tager skarp afstand fra konservativ og fundamentalistisk bibeltolkning. I de senere år har han markeret sig som en energisk fortaler for homoseksuelles rettigheder.

I oktober 2009 udsendte Spong et usædvanligt personligt manifest med titlen "Tidspunktet er kommet!". Det rummer en overraskende udmelding: Biskoppen erklærer sig færdig med at deltage i debatter om, hvorvidt homoseksualitet ifølge Bibelen er en synd, om den kan helbredes gennem bøn og terapi, og om kirken kan velsigne samkønnede parforhold.

Spong er overbevist om, at lesbiske, bøsser og biseksuelle er lige så meget Guds børn som enhver anden, og at de har krav på den samme respekt. Han konstaterer samtidig, at få befolkningsgrupper er blevet genstand for så grov og nedladende en behandling, som den homo- og biseksuelle kristne må finde sig i.

Spong anser ingen argumenter mod deres ligestilling i den kristne kirke for at være teologisk bæredygtige. Ved at fortsætte med at debattere de omtalte spørgsmål i en uendelighed føler han, at han blot går en ukristelig bibelfundamentalismes ærinde. Alt for ofte vises imødekommenhed over for uvidenhed, fordomme og menneskeforagt i kristendommens navn. Derfor skal det for Spongs eget vedkommende nu være slut.

I mange kristne kirkeretninger er der bred enighed om, at Bibelen fordømmer begrebet homoseksualitet, og at samkønnede parforhold er uforenelige med Bibelens lære. I de seneste årtier er adskillige forskere begyndt at sætte spørgsmålstegn ved denne konsensus. Spong gør det antydningsvis. De skarpe formuleringer i hans manifest pirker til mit eget bibelsyn og motiverer også mig til at tage stilling. Modsat Spong er jeg personligt ikke parat til at opgive dialogens muligheder, selvom der på verdensplan unægtelig er lang vej igen, inden evangeliets kærlighedsbud får lov til at råde inden for den kristne familie. Til gengæld vil jeg på et konkret felt gå et skridt videre end den nu pensionerede biskop.Mit personlige manifest går ud på at sige farvel til den etablerede konsensus, der proklamerer, at Bibelen ikke tolererer homoseksualitet. Jeg er 100 procent uenig med dem, der mener, at Bibelen og homoseksualitet ikke kan forenes. Det er på høje tid, at den gældende udlægning af Bibelens formodede fordømmelse af homoseksualitet tages op til kritisk nyvurdering.

Med hvilken ret indtager jeg så radikalt et standpunkt? I modsætning til Spong ejer jeg ikke noget velkendt efternavn, som giver let adgang til avisspalter. Jeg har ingen universitetsstilling og heller ingen biskoppelig autoritet. I min baggrund indgår to akademiske uddannelser kombineret med mange års virke som oversætter og tolk. Dertil kommer en solid portion nysgerrighed og en vis forundring, når jeg ser på bestemte teologiske problemstillinger i min samtid. Siden min ungdom har jeg været mystificeret af den polemik, der jævnligt blusser op omkring emnet Bibelen og homoseksualitet. Derfor begyndte jeg så småt at læse om det i 1970'erne, og i tidens løb er det blevet til regulært selvstudium.

I alle disse år har jeg ønsket at opnå en bedre forståelse af, på hvilke konkrete måder Bibelen fordømmer homoseksualitet, og hvorfor det sker. I de fleste oversigter over relevante bibelpassager henvises der til otte skriftsteder. I Det Gamle Testamente findes fire af slagsen, nemlig skabelsesberetningen (1. Mos. 1-2), Sodoma og Gomorra (1. Mos. 19), 3. Mos 18, 22 og Dom. 19. I Det Nye Testamente nævnes som oftest tre passager hos Paulus (Rom. 1, 27, 1. Kor 6, 9 og 1. Tim. 1, 10), og undertiden inddrages også Judasbrevet vers 7.

I skrivende stund har jeg for længst passeret de første 50 læste bøger på flere sprog, og dertil kommer et større antal artikler og korte afhandlinger om samme emne. Undervejs har jeg gjort en mærkelig opdagelse. Samtidig med at læseprocessen som hovedregel har været lærerig, har jeg efter næsten hver eneste læst bog siddet tilbage med nye spørgsmål. Et eller andet sted bliver der ved med at mangle nogle vigtige brikker i det større puslespil. Til sidst har jeg erkendt, at der for mig kun var én vej frem: Hvis jeg ville forstå bibelteksterne til bunds, måtte jeg selv i gang med at kulegrave dem.

Dette lange forløb mundede ud i et akademisk studium, der i 2006 førte til ph.d.-graden i teologi. Min afhandling, som var fire år undervejs, fokuserede på den hebraiske originaltekst til Sodoma og Gomorra i Første Mosebog. Jeg var uforberedt på, at der skulle medgå så megen tid til den ene tekst. En lang række fremstillinger giver indtryk af, at bibeltekster om homoseksualitet er lette at gå til. Den opfattelse deler jeg på ingen måde. Uanset emne er et stort antal bibelpassager flertydige. At sige, at en tekst slet og ret handler om "homoseksualitet", er en grov forenkling, som gør Bibelen uret.

Efter syv års intensive studier gør jeg status. Med nogen rimelighed kan jeg fastslå, at jeg har dannet mig et overblik over teksterne i Det Gamle Testamente. Ordet "overblik" er dækkende af den simple grund, at jeg med jævne mellemrum finder nye indfaldsvinkler, som åbner op for nye udlægninger. Kort fortalt ser mine hidtidige konklusioner således ud: Historien om Sodoma og Gomorra kan med udbytte anskues fra mindst fire forskellige vinkler, som ikke har noget med sex at gøre.

I den hebraiske tekst tales bl.a. om 1) gæstfrihed og mangel på samme, 2) overgreb på indvandrere, 3) ugudelige kanaanæere, og 4) hvem der er "rigtige" israelitter. Hvad angår Tredje Mosebog 18 ("Hos en mand må du ikke ligge ..."), kan dette korte vers meget vel tænkes at levere et forbud mod incest mellem mænd. Den hårrejsende episode i Dommerbogen 19 kan med fordel læses som et litterært kodet udfald fra Davids hus mod kong Saul og hans stamme Benjamin. Skabelsesberetningen er jeg ikke "færdig med" endnu, men indtil videre har jeg blandt andet afdækket underfundige sproglige antydninger af urmenneskets biseksualitet.

Ud fra de indhøstede erfaringer vil det formentlig tage mig mindst syv år til, hvis jeg skal kulegrave Det Nye Testamente med nogen form for grundighed. Måske når jeg det ikke i min levetid. Til gengæld har min forskning lært mig en vigtig ting: Den fjendtlige indstilling til lesbiske, bøsser og biseksuelle stammer ikke fra Bibelen. Den er kommet til senere, idet den udspringer af den katolske middelalders cølibat og klosterverden. Efter Reformationen fulgte den med ind i protestantismen. De fordømmende henvisninger til Bibelen, man ofte hører, når homoseksualitet diskuteres, er ubibelske. Alle de nævnte tekster kan oversættes på mere end én måde. Måske handler de i virkeligheden ikke om homoseksualitet i snæver forstand, men beskæftiger sig med almengyldige problemstillinger.

Når Bibelen og seksualitet debatteres, overser mange, at Bibelen vrimler med skæve eksistenser og overraskende øjeblikke. For eksempel kan en række positivt ladede fortællinger tolkes med homo- og biseksuelle briller, hvilket adskillige forskere i de senere år har opdaget. For blot at nævne nogle få gælder det Ruts Bog, Matt. 8, 5-13 og 19, 12, Luk. 17, 34 samt Joh. 11 (den elskede discipel). Selv oplever jeg Bibelen som et godt sted at være for homo- og biseksuelle. Jeg er enig med biskop Spong i, at den kristne kirke længe har været på vildspor. Det er på høje tid, at det gode budskab også forkyndes for lesbiske, bøsser og biseksuelle.

Kjeld Renato Lings er ph.d. i teologi

-------------

Við heilsan