Skabelsen (1)

Skabelsen (1) Sum svar upp á spurningar, um tað
veruliga eru tvær ymiskar skapanarsøgur. Ja, tað er so, og tann eina
javnstillar mann og kvinnu. Hví hoyra vit aldrin ta skapanarsøguna. Les
niðanfyristandandi. (Skabelsen 2 fylgir).Góðan lesihug. Dagfinnur D.



 Dette er en gennemgang af den første af de to skabelsesberetninger. Den anden skabelsesberetning står i 1 Mosebog kapitel 2,3-2,25.



 Den Positive Historie



Den første beretning er en positiv historie om en
fjern, men alvidende gud, der skaber orden af kaos.



Men moderne øjne er meget af det, han gør, noget pjat:
Han bruger en hel dag på at "skille lyset fra mørket"; han bruger en
anden dag på en "himmelhvælving", som »skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen
«; han skaber jorden før solen,
mens stjernerne nærmest er en eftertanke; og han skaber planter og træer før
Solen. Ikke desto mindre er skabelsen perfekt indenfor Bibelens præmisser, og
for hver arbejdsdag konstaterer denne gud, hvor god skabelsen er: »Gud så, at det var godt
«.



 



Til allersidst skabes mennesket (mand og kvinde i
samme arbejdsgang) i gud(erne)s billede: »Lad os skabe mennesker i vort billede
«. Og det er det, der er det bedste ved denne positive
historie: at mennesket er skabt i Guds billede: »Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var
«.



 



Sammenlign eventuelt med den triste historie.



 



1 Mosebog 1,1I begyndelsen
skabte Gud himlen og jorden.



 



Hovedpersonen i den første skabelse hedder Elohim.
Dette kan oversættes med "guderne og gudinderne" eller "guden
med mandlige og kvindelige attributter". På dansk oversættes det slet og
ret "Gud".



 



1 Mosebog 1,2Jorden var
dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over
vandene.



 



»Guds ånd svævede
over vandene.
«. Denne historie er den nyeste af
de to, skrevet år 621-612 fvt., hvor Gud ikke længere er menneskelignende.



Bemærk, at "vandene" åbenbart altid har været der.



 











lyset.jpg



Gustave Doré. 1 Mosebog 1,3 Gud skaber lyset.




1 Mosebog 1,3Gud sagde: »Der
skal være lys!« Og der blev lys.



 



Elohim arbejder gennem talte kommandoer.



Elohim skaber lys, længe før han skaber Solen, Månen
og stjernerne.



En typisk kristen bortforklaring er, at lyset kom fra
Gud, men hvad betyder det så, at det blev aften og morgen?



 



1 Mosebog 1,4Gud så, at
lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket.



 



Hvordan kan man skille lyset fra mørket? Hvordan så
mørket ud, før det blev skilt fra lyset?



Den underlige bemærkning hænger sammen med, at denne
forfatter også har skrevet de meste af 3. og 4. Mosebog, hvor de alenlange
religiøse leveregler fokuserer på at adskille det rene fra det urene, det
hellige fra det vanhellige, o.s.v.



 



1 Mosebog 1,5Gud kaldte
lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen,
første dag.



 



Hvordan kan det blive aften og morgen, når Elohim ikke
har skabt Solen endnu?



 



1 Mosebog 1,6Gud sagde: »Der
skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!« Og det skete; 



1 Mosebog 1,7Gud skabte
hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen.



1 Mosebog 1,8Gud kaldte
hvælvingen himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag.



 



Elohim bruger en hel dag på at lave en
"hvælving" med vand over. Det må have været et problem
for Sputnik og Apollo-projekterne. "Houston, we've got a problem!"



 



1 Mosebog 1,9Gud sagde:
»Vandet under himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til
syne!« Og det skete.



1 Mosebog 1,10Gud kaldte det
tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så,
at det var godt.



 



Det faste land bliver skabt. Som bekendt drejer Jorden
rundt om Solen, men Elohim skaber Jorden før Solen.



 



1 Mosebog 1,11Gud sagde: »Jorden
skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer
frugt med kerne, skal være på jorden.« Og det skete;



1 Mosebog 1,12jorden
frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der
bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt.



1 Mosebog 1,13Så blev det
aften, og det blev morgen, tredje dag.



 



Elohim så, at det var godt. Altså, når han selv skal
sige det. Men hvor smart var det at skabe planterne før Solen?



 











jesus-dino.jpg



Blev mennesker og dyr skabt samme dag?




1 Mosebog 1,14Gud sagde: »Der
skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som
tegn til at fastsætte festtider, dage og år,



 



De ældre Bibler formulerer det, »til Tegn og til
Fastsættelse«. Himmelen er altså til tegn for astrologernes
skyld.



Lyset skal »skille dag fra nat«, men det havde Elohim
jo allerede gjort i vers 4-5.



 



1 Mosebog 1,15og de skal være
lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!« Og det skete;



1 Mosebog 1,16Gud skabte de
to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om
natten, og stjernerne. 



 



Månen skal "herske" om natten. Hvorfor
tilbringer den så halvdelen af tiden på daghimmelen?



Stjernerne nævnes som en eftertanke. I virkeligheden
er stjernerne millioner af milliarder gange større end vores Sol og Måne.



 



1 Mosebog 1,17Gud satte dem
på himmelhvælvingen til at oplyse jorden,



 



Solen er sat op på "hvælvingen" (den med
vand over) for at lyse på Jorden! Elohim er åbenbart ikke klar over, at det er
Jorden, der drejer rundt om solen.



Lyset fra stjernerne kan være millioner af år om at nå
Jorden. Lyset fra den nærmeste stjerne er 4,3 år om at nå jorden. Hvis de er
skabt for at lyse på jorden, så hjælper det ikke, at Elohim skaber dem 3 dage,
før han skaber mennesket.



 



1 Mosebog 1,18og til at
herske over Dagen og Natten og til at skille Lyset fra Mørket. Og Gud så, at det
var godt.



1 Mosebog 1,19Så blev det
aften, og det blev morgen, fjerde dag.



 



Sol, måne og stjerner er sat på
"himmelhvælvingen", hvad det så siden er for en størrelse. Elohim er
åbenbart heller ikke klar over, at stjerner er sole, hvoraf mange er langt
større end vores egen sol (der er langt større end Jorden).



Stjernerne er sat for at lyse på Jorden. Sikke et
ressourcespild: De stjerner, der er fremme om dagen, kan man slet ikke se, og
hvad med de 100 milliarder af galakser, der er placeret så langt fra Jorden, at
deres lys ikke når os.



 











jesus-horse.jpg



I denne skabelsesberetning blev mennesker og dyr
skabt samme dag.




1 Mosebog 1,20Gud sagde:
»Vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over jorden oppe
under himmelhvælvingen!« Og det skete;



1 Mosebog 1,21Gud skabte de
store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet,
og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt.



1 Mosebog 1,22Og Gud
velsignede dem og sagde: »Bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene!
Og fuglene skal blive talrige på jorden!« 



 



Elohim skaber fuglene før de landlevende dyr. I
virkelighedens verden skete det omvendt.



 



1 Mosebog 1,23Så blev det
aften, og det blev morgen, femte dag.



 



Denne forfatter er vild med gentagelser.



 



1 Mosebog 1,24Gud sagde:
»Jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags
vilde dyr!« Og det skete;



1 Mosebog 1,25Gud skabte alle
slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt.



 



Kvæg og krybdyr skabes i samme arbejdsgang. I
virkeligheden kom krybdyr meget lang tid før køerne.



 



1 Mosebog 1,26Gud sagde: »Lad
os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets
fisk, himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på
jorden.« 



 



Elohim skaber mennesket i "vort" billede.
Benytter han sig af pluralis majestatis, eller er der flere guder end ham selv?
Hvem taler han til? Og hvis der kun er én Gud, hvordan kan han
så skabe både mand og kvinde i sit billede?



 



1 Mosebog 1,27Gud skabte
mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde
skabte han dem. 



 



Bemærk, at Elohim - "guden med mandlige og
kvindelige attributter" - skaber mand og kvinde samtidigt og formodentlig
som ligeværdige.



 



1 Mosebog 1,28Og Gud
velsignede dem og sagde til dem: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og
underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører
sig på jorden!« 



 



Mennesket er herre over alle andre dyrearter
(gentagelse af vers 26): Dét er, hvad Bibelen har at sige om dyrevelfærd og
dyrerettigheder.



Prøv at spørge Elohim, om man må tage hunde med sig
ind i Himmelen.



 











slange.jpg



Gud tillader at spise alle frugter med kerne.




1 Mosebog 1,29Gud sagde: »Nu
giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele jorden og alle træer, der
bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde.



 



Alle urter? Også skarntyde og sort natskygge?



Alle træer som bærer frugt? Gælder det også
Kundskabens Træ? Vil det sige, at Arvesynden er afskaffet?



Hvad er det der med frø og kerner? Må vi ikke spise
svampe?



 



1 Mosebog 1,30Til alle de
vilde dyr og til alle himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på
jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.« Og det skete.



 



Alle dyr - dvs. løver, krokodiller, rovfugle osv.
lever af grønne urter!



 



1 Mosebog 31Gud så alt,
hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det
blev morgen, den sjette dag.



1 Mosebog 2,1Således blev
himlen og jorden og hele himlens hær fuldendt.



 



Skabelsen er overstået på 6 dage. Videnskaben mener,
at det snarere tog 15 milliarder år!



Gud "så, hvor godt det var". Men hvis det
var så godt alt sammen, hvorfor kræver han så, at mænd bliver omskårne?  



 



1aeble.gif



Mosebog 2,2På den syvende
dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag
hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. 



1 Mosebog 2,3Gud velsignede
den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det
arbejde, han havde udført, da han skabte.



 



Man kan godt unde Elohim en fridag oven på det hårde
arbejde - og dog … Hvis Gud er almægtig, behøver Han ikke at hvile. Man kan
ikke gradbøje almagten.



Bemærk, at Elohim "snød" lidt og to gange
udførte to arbejder samme dag: På den tredje dag skabte han den faste
jord og planter. På sjettedagen skabte han mennesket i sit
billede - efter lige at have skabt dyrene.



Sådan nåede Elohim det på 6 dage, så historien kunne
slutte med en morale om at holde sabbatten hellig.