Rigsfællesskabet

Først og fremmest vil jeg gerne sige tak for invitationen til at tale her på Nordatlantisk Brygge i dag. 

Dette i anledning af fakkeloptoget for Rigsfællesskabet, der bliver afholdt i forbindelse med Grønlands Selvstyres årlige nytårskur.

Det er mig en stor ære at holde en tale foran bygningen, der huser både den Færøske og den Grønlandske repræsentation i Danmark. 

En repræsentation, der har været, og fortsat er, af stor betydning for samarbejdet og udviklingen indenfor vores Rigsfællesskab.

 

I disse tider hersker der nogle klare politiske tendenser og spændinger rundt om I verden. Jeg kunne bruge megen tid på at remse dem alle op, men for at nævne nogle enkelte, så ser vi fx. en stigende nationalisme og voksende fremmedfrygt.

Der er en del af befolkingen der vil, at nogle drastiske midler skal tages i brug for at løse de nærstående problemer. Disse løsninger er dog meget ofte - kun kortvarige, og man løser egentlig ikke problemet, men flytter det til et andet sted. Tag fx. Bulgariens eller Ungarns løsninger på flygtningekrisen, deres ‘’løsninger’’, hvis man kan tillade sig at kalde det for det, er, at bygge hegn og tvinge flygtninger til at lede andre steder hen.

Disse ekstremistiske tendenser må vi som folk bekæmpe, og vi skal I større grad bruge vores skrive-, tros- og talefrihed til at værne om det demokratiske samfund, som vi har opbygget.

De store Europæiske ledere er næsten alle enige om, at vi bliver nødt til at stå sammen, stå sammen som stat, og som kontinent, hvis vi skal have nogen som helst chance for at stå imod de negative kræfter, der truer vores respektive samfund. 

Disse tanker får mig, som færing, til at tænke på, at vi som Rigsfællesskab burde være en slags rollemodel. Vi bliver nødt til at vise, at Fællesskabet er vejen frem. 

Det er igennem Fællesskabet, at vi opnår de store resultater og kan skabe fred I verden.

Det er meget nemt at lukke grænser og kaste bolden videre og sige, ’’at dette vil vi ikke være en del af længere, det må I finde ud af selv’’.

Vi tæller anno 2017, og denne talemåde fungerer altså ikke længere. Vi lever i en globaliseret verden, hvor vi mere eller mindre er afhængige af hinanden, og at det mere end nogensinde før er vigtigt, at vise styrke og solidaritet over for de mere destruktive kræfter i verden.

Færøerne og Grønland har mere eller mindre igennem de sidste mange hundrede år, været en del af Kongeriget Danmark igennem godt og ondt. Men nu står vi sammen, stærkere end nogenside. Der er højt til loft og vidt til vægs, der er plads for vores forskelligheder, vores uoverensstemmelser og vores forskellige kulturer indenfor fællsekabets rammer. 

På trods af, at Færøerne og Grønland til dags dato stadig er i gang med at overtage betydningefulde bemyndigelser fra den Danske Stat, som fx. familieanliggenheder og udvidede bemyndigelser, hvad angår internationale anliggenheder, så står Rigsfællesskabet i mine øjne stærkere end nogensinde.

Færøerne og Grønland er i gang med overtagelse af nogle af de mest nærliggende poster, hvad angår juridisk og politisk bestemmelse, dette ser jeg som et fremskridt indenfor Rigsfællesskabet.

Det er af stor betydning, at landene opnår større lighed, og at landende i højere grad selv styrer, administrerer og løser de udfordringer, som opstår indenfor deres nationale grænser.

I stedet for at have et centralstyret beaurekrati i København, så uddelegerer man opgaverne til de respektive regeringer indenfor Rigsfællesskabet. Dette gør, at sagerne bliver mere nærliggende, og derfor bliver løst hurtigere og på en mere hensynsfuld måde. 

Mere selvstændighed og selvbestemmelse er ikke lig med mindre Rigsfællesskab!

Færøerne og Grønland kommer altid til, at have behov for at gøre brug af ekstern ekspertise, inden for administration og hvad angår forsvarsanliggenheder.

Vi har været heldige med at finde en fællesskab, hvor Færøerne og Grønland kan få de bemyndigelser, som der kræves, samtidig med, at man opretholder en stat, der står sammen om nogle af de vigtige internationale anliggenheder.

 

De sidste par år har løsrivelsesbevægelserne på Færøerne fyldt meget i medierne. Især med den højkonjunktur vi har i øjeblikket. 

Statistikker og vælgerdata kunne måske pege på, at de havde vind i deres sejl, eller man kunne måske også sige, at de fik trådt lidt på deres pedaler. 

En ting, som dog bekræftes gang på gang er, at disse løsrivelsespartier hellere end gerne vil få lov til at styre hen imod løsrivelse, men dette vil de kun gøre, så længe som de får lov til at beholde deres støttehjul på.

Rigsfællesskabet er før blevet sammenlignet med en cykel i bevægelse. Hvis den fremadrettede kraft standser, så er det kun et spørgsmål om tid før cyklen den falder. Heldigvis, så er der store kræfter tilstede i alle vores tre respektive lande, der er villige til at træde hårdt på de pedaler, der holder Rigsfællesskabet kørende.

Meget af dette arbejde foregår på politisk og diplomatisk plan, på tværs af vores parlamenter og andre instutitioner. Dog synes jeg, at man ofte har en tendens til at glemme, hvem det virkelig er, der virkelig vil Rigsfællesskabet. 

Det er os, der står her i dag, det er dem, der er på arbejde på kontorerne, på fabrikkerne, på fiskeskibene og alle andre der bidrager eller har bidraget til vores personlige frihed og demokratiske velfærdssamfund. 

Rigsfællesskabet har været, og er stadig folkets vilje.

 

I mine øjne er Rigsfællesskabet meget mere end kun nogle støttehjul. Det er en fællesskab, der i bedste forstand arbejder for vores alle sammens værdier og interesser, både på individuelt plan og på samfundsmæssigt plan. 

Det er et fællesskab, hvor alle dets indbyggere står frit til at benytte sig af dets muligheder, det være sig sundhedsvæsen, juridisk bistand, uddannelse eller mange andre goder, som Rigsfællesskabet tilbyder.

På internationalt plan står Rigsfællesskabet stærkt. Vores lande har alle udviklet nogle produkter, der af forbrugerne betragtes som nogle af de aller bedste i verden! 

Denne produktions mangfoldighed rækker vidt, hele vejen fra fx. grøn energi, højteknologiske løsninger af diverse art, insulinpumper og til lakseopdræt og rejefiskeri. 

Det er denne mangfoldighed og dennes tilhørende kvalitet der gør, at Kongeriget Danmark anses som en af verdens mest stabile og trygge økonomier – Det kan vi være stolte af, det skal vi være stolte af!

Man snakker i disse dage om værdier, repræsentation og identitet. Alle disse ting ser jeg i Rigsfællesskabet. 

Vi har arbejdet på og opbygget en Rigsfællesskab, der står stærkt - både nationalt og internationalt.

Vi har nogle kerneværdier, der bygger på frihed, demokrati, solidaritet, mangfoldighed og ligestilling for alle.

Vi har en fællesskab, hvor alle har deres grundlovsbeskyttede rettigheder til at repræsentere lige den holdning, de værdier eller den stilling, som de har lyst til. 

Mangfoldigheden får lov til at blomstre!

Vi har en Rigsfællesskab, der bygger på en fælles nordisk og arktisk identitet, hvor alle har sin rolle.

Vi har en økonomi, en arbejdstyrke og et politisk system der gør, at danske pas er noget af det mest værdifulde papir, der findes i hele verden.

 

Vi har en Rigsfællesskab, hvor alle har muligheden for at være deres egen lykkes smed. Hvad kunne dog være mere betydningsfuld end lige netop dette!

Rigsfælleskabet skal ikke afvikles, det skal tværtimod udvikles, moderniseres og forbedres.

Med disse ord vil jeg slutte min tale og ønske alle sammen et rigtig godt nytår.

Med Rigsfællesskabet I ryggen, så kan jeg næsten garantere, at 2017 bliver et godt og begivenhedsrigt år!

Tak!