Statsminister Mette Frederiksen, finansminister Nicolai Wammen, skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard holder pressemøde tirsdag den 18. august kl. 13.00 på Danish Crown, Østbirkvej 2 i Horsens.
På pressemødet vil de præsentere regeringens udspil: Ny ret til tidlig pension – værdig tilbagetrækning for alle.
***
Bemærk:
- For at begrænse antallet af personer ved pressemødet pga. COVID-19 opfordrer Statsministeriet til, at medierne begrænser antallet af journalister og teknikere til stede.
- Pressen har adgang på Danish Crown fra kl. 11.30. Gyldigt pressekort skal bæres synligt.
- Der vil blive afholdt en teknisk briefing for journalister kl. 15.00.
- På grund af risiko for smittespredning med COVID-19 skal deltagende føle sig raske og må ikke have en kropstemperatur højere end 37,3 grader. Deltagendes kropstemperatur vil blive målt i panden ved ankomst på Danish Crown.
- På grund af risiko for smittespredning af afrikansk svinepest skal deltagere i pressemødet skrive under på en tro og love erklæring om, at de ikke har været i udlandet senest 48 timer før pressemødet.