Lutfalsliga harðari revsing til minni samfeløg

Løgmaður svarar uppá skrivligan fyrispurning nr. 45/2018 eftir tingskipanini § 52a til Aksel V. Johannesen, løgmann, frá Kára P. Højgaard, løgtingsmanni, um áseting og revsing í rúsevnamálum

Fyrispurningurin var soljóðandi: 

1. Er tað rætt, at einki minstamark er fyri nøgd, sum kann verða avgreitt við bót, men at øll narkomál skulu í rættin? Eisini um til dømis ein persónur verður tikin við 0,1 grammi av rúsevni?

2. Eru somu reglur galdandi á hesum øki í Føroyum, sum í hinum Norðurlondunum?

3. Hevur politiski myndugleikin ætlanir um at fremja nakrar broytingar, vísandi til spurningarnar?

Svar:

Til 1: Eg havi spurt meg fyri hjá fútanum um spurningin, og hann sigur:

“Det er korrekt, at der ikke er nogen mindste grænse for, hvilke sager vedrørende overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer, der skal i retten. Anordningen for Færøerne om euforiserende stoffer blev ændret ved anordning nr. 1321 af 2. december 2014. Forud for denne ændring indeholdt anordningen i § 3, stk. 3 en særlig undtagelsesbestemmelse, som bevirkede at sagerne – selvom der er 2 års fængsel i strafferammen jf. § 3, stk. 1 – skulle behandles som politisager. Dette giver mulighed for blandt andet at afgøre sagerne med bødeforelæg. Ved ændringen blev indføjet et nyt § 3, stk. 2, hvorved det tidligere stk. 2 blev stk. 3, og det tidligere stk. 3 blev ophævet. Ved den kommende nye retsplejelov for Færøerne vil sondringen mellem politisager og statsadvokatsager forsvinde, og derved løses problemet med, at alle sager skal i retten uanset mængden af stof.”

Til 2: Um hendan spurningin sigur fútin:

“Der er efter de på Færøerne gældende regler ikke hjemmel til at afgøre en sag om besiddelse af nok så lille en mængde euforiserende stoffer. Den forholdsvis restriktive praksis – set i forhold til praksis i visse andre lande – har sin baggrund i, at skadevirkningen ved misbrug af euforiserende stoffer i et mindre samfund som Færøerne vurderes at være stor, ligesom salgspriserne og dermed fortjenstmulighederne er meget højere end i Danmark. Derved er incitamentet til at indføre narkotika til Færøerne også større.”

Til 3: Ítøkiliga eru ongar ætlanir um broytingar. Spurningurin fer at verða umrøddur í sambandi við arbeiðið at gera nýggja rættargangslóg fyri Føroyar og í sambandi við møguliga dagføring av lóggávuni um euforiserandi evni.

Í Tinganesi, 21. januar 2019