Om to uger samles omkring 40 vestnordiske, norske og danske politikere, akademikere og eksperter i Ilulissat i Grønland på Vestnordisk Råd årlige temakonference for at diskutere ”Vestnordens position i det internationale system, med særlig fokus på Arktis”. Medierne er velkomne at deltage i konferencen.
Ændringer i regionen og deres konsekvenser for de vestnordiske lande
På konferencen bliver landenes fælles interesser bl.a. kortlagt i lys af de ændringer som konsekvenserne af miljø- og klimaændringer i de sidste årtier har påført regionen og det internationale system.
Baggrunden for valg af temaet er, at man har i de sidste årtier oplevet store miljø- og klimaændringer i Vestnorden. Disse har haft og vil fortsat have mange og diverse konsekvenser, ikke mindst forøget økonomisk aktivitet i regionen i forbindelse med udnyttelse af mineraler og andre ressourcer samt mulig åbning af sejlforbindelser i Arktis. Blandt andet på grund af dette viser stadig flere lande stigende interesse og engagement i regionen.
Vestnordens position i det internationale system er således i hurtig udvikling. Det er yderst vigtigt at de vestnordiske lande sikrer sig en central rolle i den politiske beslutningsproces angående arktiske anliggender og nordatlantiske interesser og bliver således bedre i stand til at beskytte egne interesser. Det er Rådets håb, at konferencen vil bidrage til dette.** Det bliver også undersøgt, om en delvis fælles vestnordisk politik på området ville styrke de tre landes politiske vægt og give dem en større indflydelse på udviklingen i regionen.
Oplægsholdere
Blandt forelæsere er Alyson Bailes adjunkt ved Islands Universitets fakultet for statskundskab og gæsteprofessor ved College of Europe i Bruges, Ágúst Þór Árnason leder af Akureyri Universitets juridiske fakultet, Birger Poppel forskningsprojektchef for Det arktiske Levevilkårsprojekt, SLiCA ved Ilisimatusarfik (Grønlands universitet), Gestur Hovgaard, lektor i samfundsvidenskab ved Fróðskaparsetur Føroya, Lene Kielsen Holm projektleder ved Grønlands Naturinstituts Klimacenter vedrørende Arktik Science partnership, Margrét Cela ekspert i international politik, Dr Níels Einarsson, direktør for Stefanssons Arktiske Institution på Akureyri, Dr. Rasmus Ole Rasmussen lektor ved Roskilde Universitet og Senior Research Fellow i NORDREGIO og Sven-Roald Nystø MPhil i polare studier, Specielrådgiver ved Árran lulesamisk senter i Norge.