Alle klagerne i mod Danmark bliver afvist i EMD, og skyllet ud med den danske sovs

Det bedste ved Danmark er bøf med bløde løg og brun sovs,« siger Aleqa Hammond med et grin. Det har fået Søren Espersen, op i det røde felt.


Kronik om Danskernes brune sovs. Skrevet af journalist, Dan Klein:


Landsstyreformand Aleqa Hammond har et klart budskab til danske politikere i en artikel i Information, dateret, 18. november 2013 ifbm udvinding af råstoffer og Danmarks inblanding:


I skal ikke blande jer i hverken udvinding af uran og implementering af storskalaloven i Grønland, siger Aleqa Hammond, som dog tøver, når hun skal svare på, hvad det bedste er, som hun har fået fra Danmark.


»Jah, det er bøf med bløde løg og brun sovs,« siger hun med et grin.


Dette har fået Ole Espersen, fra Dansk Folkeparti, at blive skrald-sur på sin blog i Jylands Posten:


Danmark er i alle internationale målinger på førstepladsen, når det gælder mindst korruption og mindst nepotisme. Dog er der et sted, man ikke kan kontrollere, hvad bloktilskuddet bruges til. Og det er i Grønland…


…Og alt i mens martres Grønland af elendig regeringsførelse, under partiets Siumuts ledelse - kendetegnet ved nepotisme, gyldne vennetjenester og af den ene pinlige, økonomiske skandale efter den anden. For der er ikke længere en nidkær Rigsrevision til at kigge Grønlands pampere i kortene...


Jeg vil bare helt stilfærdigt bemærke, at Søren Espersen, bør tænke på, at nepotisme, gyldne vennetjenester, og pinlige økonomiske skandaler, oftest er tilknyttet kriminelle handlinger. De bør da også vide, at når Danmark peger på andre lande, er der altså tre fingre, som peger i mod dem selv. I dette tilfælde skulle alle fingrene pege indad, da det både i Grønland og på Færøerne er dansk politi, og danske domstole.


Har Espersen belæg for sine gisninger, så kan forklaringen ligge i det danske overherredømme med politi og domstole, som derfor i det stille, kan have godkendt korruption. På sigt vil det da gøre kolonierne skrøbelige, og ude af stand til at handle i mod snigetyper, som ville have grønlandske og Færøske råstoffer for sig selv.


Det er ikke gået op for Søren Espersen, at det ikke kan lade sig gøre at måle den danske korruption, i hvert fald ikke fra en færøsk synsvinkel. Vi har haft mange finansielle skandaler, nogle af dem er blevet undersøgt af dansk politi og domstole i kolonien, men fælles for dem alle er, at anklagerne er frafaldet, da man helt bevist undlod at bygge sagerne op, som snyd imod landskassen.


I stedet var landsstyret snydt, afgjorde dansk anklagemyndighed i mod bedre vidende.


Med det resultat, at det ikke kunne være snyd i mod landsstyret, som var bevist om, at de blev snydt. Ingen dom, men man fik med denne dom helt klart pointeret, at det Færøske landsstyre var korrupt, og der lader man så kompasnålen stå, og der står den endnu.


Var der rejst tiltale for snyd imod landskassen, så ville de skyldige, samt landsstyre-medlemmer, også helt naturligt glide ind på anklagebænken, samt mange embedsmænd.


Derfor står Færøerne (Danmark) altid godt i meningsmålingerne og i statistikken, men man ved jo også, at det er en meget brugt gesheft, at fifle med statistikken til egen fordel, og det er der heller ingen ben i at få lavet.


Derfor er det uklogt af Søren Espersen, at tillægge målingerne særlig vægt, som viser, at Danmark har førstepladsen, når det gælder mindst korruption og mindst nepotisme i verden.


På Færøerne har vi både begreber, som hjemmestyre-mafia, og Åarus-banden, og disse personasjer kunne aldrig klare sig uden en meget stor forståelse fra danske interesser på øerne. Jeg kender ikke så godt til grønlandske forhold, men historisk kender vi Thule-befolkningen´s sørgelige skæpne, da Danmark deporterede befolkningen fra deres bopladser. Disse børn endte i Danmark.


I nyere tid kender vi den danske grundholdning, da man først lovgiver grønlandske børn med danske fædre arveløse. Senere vælger man at lovgive børnene arv, men er faderen død og arven fordelt, så har børnene i Grønland ikke ret til arv.


Staden, som selv har lagt op til denne forskelsbehandling i lovgivningen, vælger helt at frasige sig enhver forpligtelse i denne grønlandske koloni, selv om omstændighederne skriger til Himmelen af brud på menneskerettighederne.


På Færøerne kender jeg situationen anderledes bedre, som offer for Danmarks forfølgelse igennem retssystemet. Da jeg som journalist og redaktør, i gennem 30 år, har været forfulgt med det eneste formål, at danskerne med domme ønskede at tilføre avisen censur på øerne. Jeg har derfor en masse domme for andres navngivne personers udtalelser, men ikke en for noget jeg selv har skrevet:


Desværre er dette mere regelen end undtagelsen, at den kritiske del af pressen på Færøerne, ikke skal have et behørigt forsvar. Det utilbørlige er, at dette har forfulgt undertegnede alle årene som redaktør i det danske retssystem.


På Færøerne forskelsbehandles pressen, da man efter danske nationalsocialistiske principper i Nordatlanten, ikke skal have samme rettigheder, sum er gældende i det øvrige Danmark, til trods for, at vores lovgivende forsamling har implementeret menneskerettighederne efter kongelige danske foreskrifter.


Denne forskelsbehandling fik vi tidligt at føle. Det gjorde sig nemlig gældende allerede i Færøernes rets dom af 18. november 1986 (borg. sag. 1566/1986). Undertegnede blev dømt fængsel i 30 dage, uden forsvarer, da advokaten op til retssagen ikke ville repræsentere undertegnede.


Udsættelse af sagen for at finde forsvarsadvokat, blev nægtet af det danske retssystem på øerne.


Sagen blev anket til Østre Landsret – 5. afd. a.s. nr. 364/1986, som ikke sendte den lovstridige dom hjem til ny behandling, som retsplejelovens bestemmelser ellers tilsiger. Desuden har ingen nationalstad lov at dømme en dom uden behørigt forsvar jf. EMDS konventions bestemmelser, men sådanne domme er mere regelen på øerne end undtagelsen.


Landsrettens dom lød på, at undertegnede blev straffet med hæfte i 30 dage.


22. februar 1994 blev indledt en straffesag í mod undertegnede for en anden navngiven persons udtalelser i avisen - sag nr. 211/1993. Undertegnede blev dømt 40 dages fængsel med den lovstridige dommen af 18. november 1986, som underlag. Sagsøgerne i denne sag havde kapituleret overfor skattemyndighederne, som fik aftale i retten om, at den fiktive egenkapital, som avisen havde beskrevet, og var dømt for, alligevel skulle beskattes. Men man nægtede at ophæve dommen i mod undertegnede, men anklagemyndigheden brugte denne ulovlige dom i straffesagen, og fik mig dømt ulovligt for en anden persons udtalelser.


Østre Landsret følte samme trang i 5. afd. a.s. nr. S-0657-94, men kunne ikke dy sig for en udvidelse af fængselsdommen til 60 dage, med samme ulovlige skattesag, som fundament.


Det var også i denne dom, at politimesteren fik smuglet en personlig påstand ind i anklageskriftet under II: I ”Oyggjatidindi” af 15. juli 1992, en artikel med titler ”Landfogedembedet som Godfather Virksomhed”. Igen en andens persons udtalelse, som undertegnede også lovstridigt blev dømt for i den lovstridige straffesag.


I denne sammenhæng skal det også gøres gældende, at samtlige domme jeg er blevet dømt, er enstemmige – d.v.s., at jeg er bevist blevet afskåret fra at få dommene afprøvet ved Højesteret, da man bare indbygger en bremse klods på vejen.


For at vise dommernes effektive sminkedåse, så havde retten før bestemt, at undertegnede skulle stille sikkerhed for en advokat, men pludselig bestemmer retten i mod sin egen afgørelse i samme sag, iht. retsbogen af 18. december 2012, at sagsøgtes anmodning om beskikkelse af advokat mod sikkerhedsstillelse tages ikke til følge!?


Retten giver derfor ikke nogen mulighed for en behørig sagsbehandling, iht. loven, men tager tilfældige afgørelser med det eneste formål, at komponere afgørelser, for at skade undertegnedes muligheder for et behørigt forsvar, med den ene procedure-fejl efter den anden, som systemet så bare vælger at tage i forsvar, da dette bliver kæret.


Den helt tydelige linje er, at man fra retslig side går efter at lukke den eneste kritiske medie på Færøerne ved helt bevist, at koncentrere sig om at dømme, og derved censurere journalisten, da man ikke bryder sig om indholdet af artiklerne, som ellers har en offentlig interesse.


Og retten har ikke det mindste imod at dømme undertegnede for andre navngivne personers udtalelser.


Det sker stort set hver gang.


Lad mig også oplyse hr. Søren Espersen, om, at mine klager over retsstridige afgørelser i danske domstole begynder at ligne ”en ligvogn, som kommer for sent til min egen begravelse”.


En anden sag, om en skoleinspektørs undersøgelse af to lærere på en offentlig skole, kom ind under privatlivets fred mente retten, selv om man i påstandsdokumentet skrev, at det ikke ragede pressen hvad to lærere lavede på en offentlig børneskole.


Dette påstands dokument blev senere fjernet ud af sagens akter, fordi dette dokument ellers ikke gav belæg for at fælde dom i sagen, da man ikke havde afvist, at de to lærere havde været sammen på skolen.


Retten, som Danmark beklæder på øerne, nægtede undertegnede at føre vidner i sagen, som var relevante, det var relevant at belyse, at man fik standset undersøgelsen, ved, at ministeren fyrede skoleinspektøren, som kostede det offentlige 3,5 millioner kr., da man ikke kunde begrunde fyringen med andet end, at man ikke længere havde tillid til skoleinspektøren.


Fyringen var klart af politisk karakter, og derfor var dette det andet ben, som sagen ikke måtte få lov at stå på. Da avisen skule referere fra sagen, skulle det heller ikke være muligt:


Efter at advokat og dommer havde været på redaktionen og forkyndt afgørelsen om at beslaglægge hele oplaget af avisen, var advokat og dommer på trykkeriet for at tilkendegive afgørelsen, og for at påvise, at der ikke måtte udleveres nogen avis, som var beslaglagt.


I henhold til retsbogen af 18. marts 2010, gør dommeren bekendt med forbudets retsvirkninger, herunder at overtrædelse kan straffes i medfør af retsplejelovens § 650.


Da vi ved hvilket dokument modparten har brugt til fundament for at retfærdiggøre fogedforretningen, må det undre enhver, at modparten pludselig møder op i domhuset med en justifikationssag, dateret 24. marts 2010, vedhæftet fire dokumenter, som er kopier, taget ud af avisens indre sider af beslaglagt avis, som ikke er offentliggjort jf. sagsøger.


Da modparten ikke har påvist et skriftligt ønske om dommerens skriftlige samtykke, eller på anden lovlig vis har fået lov til at sætte sig ind i disse dokumenter, kan der ikke være nogen som helst tvivl om, at disse dokumenter er frembragt ulovligt, og burde sagen alene af den grund at blive afvist fra retten.


Det må da være klart for enhver, at det er en alvorlig forbrydelse, da modparten krænkede sit eget fogedforbud. Situationen bliver meget mere alvorlig, når undertegnede har henstillet til retten om at anmelde dette forhold til anklagemyndigheden, og at dommeren hverken efterkommer henstillingen, eller vil komme med en afgørelse, som kunne kæres. At retten ikke vil efterkomme denne provokation gør, at de danske dommere har ondt i habiliteten.


Lad mig her til sidst anføre, at justifikationssagen blev anlagt for at avisen ikke skulle have lov til at referere fra retsmøde i sag, som kun omhandlede brud på privatlivets fred på en offentlig skole.


Der var heller ikke krævet referat- eller navneforbud, og desuden var dommen under appel og et foged forbud var først foretaget efter at net udgaven var udkommet.


De danske dommere kan være meget kreative. I stedet for på behørig vis, at handle efter forskrifterne, har sorenskriveren udstedt en Retsbog, således, at den først var fremme, fredag den 21.12.12, hvor der meddeles, at der er berammet et retsmøde den første arbejdsdag efter julen, og nytår, dvs. onsdag den 03.01.13, med meddelelse om, at Retten ikke vil beskikke nogen habil advokat, selv ikke imod, at der stilles bankgaranti.


Hensigten var helt klar, at undertegnede ikke skule nå at handle i sagen, og derfor bevist ikki skule hava mulighed for et behørigt forsvar.


Er dette ikke forfølgelse og retsstridige handlinger, som man bevist forfølger på kolonien í Nordatlanten, hr. Espersen?


Da Søren Espersen, spydigt påstår, at Aleqa Hammond, bilder sig selv ind, at hun er Nelson Mandela, passer denne beskrivelse langt bedre på Danmark, som har verdens længste pegefinger i mod andre lande, som Danmark beskylder for krænkelser af menneskerettighederne.


Det er langt mere alvorligt, at tale sig selv demokratisk, da man ikke selv er i stand til at holde menneskerettighederne i kolonierne.


Lad mig så også afslutningsvis sige, at Færøerne og Grønland, har ikke vundet en eneste sag ved Den Europæiske Menneskeretsdomstol. Danmark benytter enhver lejlighed, at beskylde Rusland og Kina for at bruge veto som nødbremse i FN´s sikkerhedsråd. Men spørgsmålet er hvor effektivt Danmark selv bruger samme veto i mod klager, som kommer fra Færøerne, og muligvis også fra Grønland.


Men i Danmark har man været meget kreativ, da alle klager fra Færøerne, bliver journaliseret, som tilhørende danske borgere. Færøerne bliver bare nævnt i selve akterne, men det er helt bevist, at Færøerne ikke bliver nævnt i forhold til selve klagen.


Derfor kan Danmark tilsmile verden, at der hersker de fineste forhold i kolonierne med hjemmestyrets pelskåbe.


Ingen klager overhovedet ved EMD i Strasbourg.


Alle klagerne fra Færøerne i mod Danmark bliver afvist i EMD, uden begrundelse, og skyllet ud med den danske sovs!!???


Dan Klein, journalist


 


Keldur: Sermitsiaq: http://sermitsiaq.ag/soeren-e-aleqa-bilder-nelson-mandela


Kelda: Informatión: http://www.information.dk/478870


-----------

Link til kildebevis for, at anklagemyndighed på Færøerne fik den dansk domstols godkendelse for Cover-up af grov kriminalitet iht. skibsskandalen, og derved direkte involverede den danske stat i kriminaliteten: http://www.oyggjatidindi.com/avduking+danski+staturin+var+vid+i+coverup.html

Her er en anden link med en dansk artikel om korruptionen på Færøerne, som har frit spil: http://www.oyggjatidindi.com/da+dommerstanden+gor+krav+pa+at+sta+over+lovens+bestemmelser.html