Høgni Hoydal: ES-boykott ímóti Føroyum er brot á norðurlendskt samstarv og á Helsingforssáttmálan
Høgni Hoydal setur nú sum limur í Norðurlandaráðnum ein beinleiðis skrivligan fyrispurning til stjórnirnar í Danmark, Svøríki og Finnlandi um fráboðaða ES-boykottið móti Føroyum. Hann vísir á, at um trý Norðurlond seta handils- og flutningsboykott móti einum øðrum Norðurlandi, so er hetta í stríð við Helsingforssáttmálan
Tíðindaskriv
Limir í Norðurlandaráðnum hava sambært grein 57 í Helsingforssáttmálanum heimild til at seta beinleiðis skrivligar fyrispurningar til allar stjórnir og ráðharrar í Norðurlondum. Høgni Hoydal hevur nú sett skrivligan fyrispurning beinleiðis til stjórnirnar í Danmark, Svøríki og Finnlandi, sum eru limir í ES.
Í fyrispurninginum vísir Høgni Hoydal á gongdina í ósemjuni um sildafiskiskapin og á, hvussu rangvørt tað er, at ES vil seta umfatandi boykott ímóti Føroyum – enntá fyri Norðhavssildina, sum als ikki er í ES-sjógvi. og sum ES ongantíð átti at havt nakran part av.
Høgni Hoydal staðfestir, at talan er um eina lógliga ósemju um fiskiskap, har Føroyar sambært Havrættarsáttmálanum hjá ST hava fullan rætt at áseta kvotu í egnum sjógvi.
Síðani leggur hann dent á, at um trý Norðurlond fremja boykott fyri flutning og handli móti einum øðrum Norðurlandi, so er ikki bert talan um brot á norðurlendsk prinsipp um samstarv og samanhald. Eisini er talan um brot á Helsingforssáttmálan, sum er tann altjóða sáttmálin, ið skipar alt norðurlendskt samstarv. Serliga verður víst til grein 21 og 22 í sáttmálanum, sum siga:
”Artikel 21
De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde, der tidligere er blevet indledt med henblik på at fjerne handelsskrankerne imellem de nordiske lande, samt så vidt muligt yderligere at styrke og udvikle dette samarbejde.
Artikel 22
De kontraherende parter skal i internationale handelspolitiske spørgsmål, såvel hver for sig som i fællesskab, søge at fremme nordiske interesser og med henblik herpå rådføre sig med hverandre.”
Á hesum grundarlagi spyr Høgni Hoydal m.a.:
- Um stjórnirnar í Danmark, Svøríki og Finnlandi vilja vátta, at Føroyar hava fullan rætt sambært Havrættarsáttmálnum hjá ST at áseta kvotur í egnum sjógvi?
- Um tær halda tað vera í samsvari við Helsingforssáttmálan, um trý Norðurlond fremja boykott móti einum øðrum Norðurlandi?
- Hvat danska, svenska og finska stjórnin ítøkiliga fara at gera til tess at forða fyri boykotti móti Føroyum?
Fyrispurningurin niðanfyri:
-------
Medlem af Nordisk Råd, Høgni Hoydal (T)
Færøerne
Skriftligt spørgsmål i henhold til artikel 57 i Helsingforsaftalen:
Til Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer om bebudede EU-sanktioner mod Færøerne på baggrund af fastsættelse af fiskekvoter for atlantoskandisk sild
1. Vil Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer aktivt arbejde i EU’s institutioner og beslutningsorganer for at forhindre, at EU iværksætter bebudede sanktioner mod Færøerne i forbindelse med fastættelse af fiskekvoter for Atlantoskandisk sild?
2. Er Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer enige i, at Færøerne i henhold til FN’s havretskonvention har ret til at fastsætte fiskekvoter i egen fiskerizone?
3. Er Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer enige i, at sanktioner mod Færøerne, grundet uenighed om fiskekvoter, er et brud på eksisterende handelsaftaler og på WTO-regler?
4. Vil Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer handle aktivt i henhold til Helsingforsaftalens ånd og konkrete bestemmeler om nordisk samordning i international økonomisk politik og handelspolitik (herunder specifikt artikel 21 og 22).
5. Har Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer rådført sig med hinanden og med Færøerne i denne sag, således som artikel 21 og 22 i Helsingforsaftalen fastsætter?
6. Ansér Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer det for at være i overensstemmelse med Helsingforsaftalens ånd og konkrete bestemmelser (herunder specifikt artikel 21 og 22), hvis tre nordiske lande som EU-medlemmer bliver del af handels- og transportsanktioner mod et andet nordisk land?
7. Hvad agter Danmarks, Sveriges og Finlands regeringer konkret at foretage sig i denne sag for at forhindre EU-sanktioner mod et andet nordisk land i en lovlig konflikt om fiskeriaftaler?
Bemærkninger:
I maj måned 2013 modtog den færøske regering en skrivelse fra EU’s fiskerikommisær, Maria Damanaki. Heri orienteres den færøske regering om, at EU har iværksat proceduren for at indføre sanktioner imod Færøerne. Begrundelsen er, at Færøerne har fastsat en kvote for fangst af atlantoskandisk sild i egen fiskerizone.
De bebudede sanktioner sker under henvisning til den ramme for EU-sanktioner mod lande, som “ikke fisker bæredygtigt”, der blev besluttet af EU-Rådet med Europaparlamentets godkendelse i 2012.
Ifølge rammerne, som nævnes i skrivelsen til den færøske regering, kan der blive tale om forbud for al samhandel med Færøerne vedrørende atlantoskandisk sild – herunder alle varer, produkter, udstyr, materialer og service, der har tilknytning til fiskeri efter atlantoskandisk sild.
EU-rammen nævner også, at fiskearter, der fiskes i tilknytning til den sanktionerede fiskeart, kan inddrages i de samme sanktioner. Og det kan omfatte makrel, som fiskes i blandingsfiskeri med sild.
Sanktionsrammen nævner herudover, at al logistik og transport i forbindelse med de nævnte fiskearter kan forbydes i hele EU – altså, at EU-havne og hele EU’s infrastruktur kan lukkes for transit af de omfattede produkter til resten af verden.
De mulige sanktioner mod Færøerne er proportionalt af en størrelsesorden, hvor op til en fjerdedel af den samlede færøske eksport kan blive ramt af restriktioner.
Klart brud på international ret og praksis
Set fra færøsk side, er de bebudede sanktioner et klart brud på internationale WTO-regler og et brud på handelsaftalen mellem Færøerne og EU.
Færøerne foretager sig intet, som strider imod international ret og praksis. Ifølge FN’s havretskommison har Færøerne fuld ret til fastsætte kvoter for fangst af fiskearter i eget farvand.
Rammen for sanktioner og iværksættelse af sanktioner har åbenlyst til formål at anvende økonomiske og handelspolitiske magtredskaber i en lovlig konflikt mellem kyststater om forvaltningen af migrerende fiskebestande og fordeling af fiskerikvoter.
Denne sanktionsramme og eventuelle sanktioner vil ikke blot være et konkret problem for Færøerne. Det vil skabe asymmetriske forhandlingsituationer for alle lande, som skal forhandle med EU om fiskeriaftaler fremover. Det burde være en principiel sag for alle de nordiske lande at gå imod og forholde sig til.
(Det helt absurde i denne sag er yderligere, at den atlantoskandiske sild, som nu bruges som begrundelse for sanktioner, ikke befinder sig EU’s fiskerizone og EU var oprindelig ikke godkendt som en kyststat for den atlantoskandiske sild. Det skete først i 1997 efter at EU uden nogen aftale havde fastsat en en egen kvote unilateralt på 150.000 ton).
Den nordiske solidaritet og Helsingforsaftalen
Set fra et nordisk synspunkt er de bebudede sanktioner fra EU imod Færøerne en alvorlig sag. Ikke blot underminerer det principperne om nordisk solidaritet i internationale spørgsmål.
Men sanktionerne må herudover ansés for at være i direkte strid med Helsingforsaftalens ånd og konkrete bestemmelser. Artikel 21 og 22 i Helsingforsaftalen fastsætter:
”Artikel 21
De kontraherende parter skal bestræbe sig på at befæste det samarbejde, der tidligere er blevet indledt med henblik på at fjerne handelsskrankerne imellem de nordiske lande, samt så vidt muligt yderligere at styrke og udvikle dette samarbejde.
Artikel 22
De kontraherende parter skal i internationale handelspolitiske spørgsmål, såvel hver for sig som i fællesskab, søge at fremme nordiske interesser og med henblik herpå rådføre sig med hverandre.”
Hvis tre nordiske lande deltager i handels- og transportsanktioner mod et et andet nordisk land i en lovlig konflikt om fastsættelse og fordeling af fiskekvoter må de nordiske lande tage stilling til, hvilken retslig status Helsingforsaftalen har i forhold til EU-retten.
Tórshavn, 11. juni 2013
Høgni Hoydal
