Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Frustrerede danske designere er blevet kopieret af et stort dansk firma. Igen

Den danske designskraldespand ”DropBucket” blev kopieret og anvendt i restaurantkæden Bone’s 25 forretninger siden sommeren 2016. I mandags faldt dommen, hvor designerne vandt, men selve retssagen og forløbet op til har kostet iværksætterfirmaet mange penge og mange timers arbejde.

Pressemeddelelse:

For to år siden valgte den danske restaurantkæde Bone’s at kopiere iværksættervirksomheden DropBuckets anerkendte designskraldespand. DropBucket havde forud sendt en vareprøve til Bone’s direktør, Jan Vinther Laursen, i håb om et potentielt samarbejde. Bone’s virkede interesserede, men DropBucket hørte ikke fra dem igen. I september blev DropBucket gennem venner gjort opmærksomme på, at Bone’s var begyndt at anvende en 1:1 kopi af deres skraldespand på alle 25 kæder i hele Danmark. Efter lange, seje timer med advokater og halvandet år efter vandt DropBucket i mandags en retssag, de for alt i verden gerne ville have undgået. Det er en kæmpe sejr for en mindre iværksættervirksomhed, men på trods af, at det blev erklæret at Bone’s har snyltet på DropBuckets design, var sagen langt fra en økonomisk sejr.

”Sagen er i langt højere grad en principiel sag om at forsvare sit eget design og gå kampen for danske, små designere som oplever det samme, når de bliver kopieret af store danske firmaer.” siger Marie S. Berggreen.

”Bone’s forsøgte i starten at spise os af med et beløb, da de helt sikkert ikke havde troet at vi ville gå efter dem, men for os har det hele tiden være vigtigt at forsvare vores eget design” udtaler Heiða G. Nolsøe.

Kontakt
Heida Nolsøe:  hn@dropbucket.com - 42422832
Marie Stampe: mb@dropbucket.com - 60166690 

Baggrund om DropBucket
DropBucket er en bæredygtig skraldespand designet i genbrugsbølgepap. Gennem tiden har DropBucket modtaget en lang række priser for det originale design. I 2014 vandt DropBucket en Scanstar award for den ikoniske og nytænkende form samt det samfundsansvar den signalerer. Derudover vandt DropBucket i 2015 verdens fineste designpris med 1. præmien, Red Dot; Best of the Best sammen med Apple, Audi og Adidas.

Alt efter formålet kan DropBucket-spanden skaleres størrelsesmæssigt, og kan dermed tjene som skraldespand på både festivaler, til sportsstævner eller begivenheder, hvor engangsemballage og andet affald skal kunne bortskaffes hurtigt og effektivt af slutbrugeren i større eller mindre mængder. DropBucket er qua sin varierende størrelse også meget anvendelig som skraldespand på restaurantborde eller som tilbehør til take-away (den såkaldte "DropBucket Mini"). DropBucket-spanden kan bortskaffes med sit indhold af skrald/affald uden videre.

Baggrund om Bones
"[...] en dansk familierestaurant formet af amerikanske værdier, der kredser om god mad og familiehygge. Bone's startede for 25 år siden i Herning, og sidenhen er kæden vokset til i alt 23 restauranter fordelt rundt i hele landet." 

Ifølge Bone's seneste offentligt tilgængelige årsregnskab var bruttofortjenesten for regnskabsåret 2016 på i alt kr. 118.969.000,00 og årets resultat var kr. 5.273.000,00 mod henholdsvis kr. 106.392.000,00 og kr. 3.997.000,00 i 2015. 

Bone's er således en meget betydelig spiller på det danske marked for kæderestauranter.