Fingu viðhald í Landsrættinum
Í morgun fall so dómurin í Eystara Landsrætti, har kjarnin í málinum var skuldsetingin um, at Jørgen Niclasen, hevði snýtt í tolli. Men tann skuldsetingin var ógrundað, segði landsrætturin, sum staðfesti, at skuldsetingin gav onga revsing. Taka vit so Bjørn á Heygum, advokat, so endurtekur hann skuldsetingina á in.fo: ...dómurin staðfestir, at Jørgen Niclasen hevur snýtt...?!
--------
Aftaná hendan dómin kunnu vit ikki ætla, at grovar skuldsetingar fara at koma í KvF fyri eftirtíðina, tá tað nú er revsifrítt, at skuldseta Jørgen Niclasen fyri fyri at hava snýtt í tolli, og dómurin bara sigur, at hetta var ógrundað.
Vit síggja longu, at advokatur úttalar seg um, at Jørgen hevur snýtt í tolli. Enntá aftaná, at Landsrætturin hevur sagt, at tað er ógrundað. Tí leggur Landsrætturin eina linju her:
Snýtti í tolli, var jú kjarnin í málinum, og orsøkin til stevningina um ærumeiðing: Nú fara vit at fáa Bandidos-journalistikk við bæði gafli og knívi, og tað verður sostatt loyvt øllum miðlafólki at gera tað sama.
Rættarskipanin hevur skotið seg sjálva í fótin, men tað var kanska eisini ætlanin. Hvat sigur nú borgarliga helvtin av føroyingum, sum øll vita, eru lodrætt í móti hesum dóminum, sigur Dan Klein, blaðstjóri, sum sjálvur er dømdur fleiri dómar fyri úttalilsir hjá øðrum persónum, sum hann hevur endurgivið við navni.
Eftir hesum dóminum, átti eingin dómur í móti mær at verið feldur. Men hesin dómurin lyftir væl uppundir grundgevingarnar, sum verða lyftir í bókini, sum verður skrivað, sigur blaðstjórin, og fegnast um, at rættarskipanin soleiðis enn einaferð framleiddi prógv í móti sær sjálvari.
Soleiðis eydnaðist tað eisini at framleiða ein politiskan dóm, sum fær samfelagið í tvíningar.
Niðanfyri eru grundgevingar og úrslit hjá Landsrættinum:
-----------
Landsrettens begrundelse og resultat
Når det skal fastlægges, hvordan de påklagede udsagn skal forstås, skal der lægges vægt på, hvordan en almindelig læser eller seer vil opfatte udsagnene ud fra deres indhold og sammenhæng.
Udsagnene fremkom i forbindelse med en omfattende dækning af den såkaldte ”toldsag” på Portal.fo og i udsendelser på Kringvarp Føroya i perioden 19. december 2013 til 26. maj 2014.
I den første artikel på Portal.fo den 19. december 2013 fremgik det, at P/f N. Niclasen, som Jørgen Niclasen havde været direktør for, fra 1988 til 1992 solgte varer, som selskabet ikke betalte told af.
Det blev anført, at selskabet ”snød først i 90’erne landskassen for mere end en halv million i told”, og forholdet blev betegnet som toldsvig.
Det fremgik endvidere, at sagen var blevet undersøgt af politiet, der sluttede sagen, fordi det var tvivlsomt, om nogen kunne straffes efter toldloven for overtrædelsen.
Endelig fremgik det, at Jørgen Niclasen havde fået mulighed for at svare på artiklens oplysninger, men ikke havde benyttet denne mulighed. Bortset fra i artiklens overskrift, ”Snød med told: Finansministeren snød landskassen for 600.000 kr.”, blev der ikke i artiklen taget stilling til Jørgen Niclasens personlige ansvar for den hævdede toldsvig.
Indslaget med overskriften ”Snød med told” den 19. december 2013 i Dagur & Vika refererede oplysningerne fra Portal.fo med angivelse af portalen som kilde, og et billede af Portal.fo’s artikel blev vist i baggrunden. Også oplysningen om, at sagen var blevet undersøgt af politiet, der sluttede sagen, fordi det var tvivlsomt, om nogen kunne straffes efter toldloven for overtrædelsen, fremgik af indslaget. Indslaget omfattede et længere telefoninterview med Jørgen Niclasen, der fik lejlighed til at kommentere de fremkomne oplysninger, idet han blev foreholdt, at han havde været direktør i selskabet.
Sagen blev i de følgende uger dækket intensivt både på Portal.fo og i Dagur & Vika med omtale af forskellige aspekter af sagen, herunder Skipafelagiðs hæftelse for toldgælden, tidligere meddelte afslag på anmodninger om aktindsigt i sagen, Sveinur Trondarssons mulige brud på sin tavshedspligt, Jørgen Niclasens klage til Pressenævnet, Jørgen Niclasens pressemøde den 17. januar 2014, interviews med andre politikere, der blandt andet blev refereret for at kræve, at Jørgen Niclasen rensede sig selv for ”beskyldningerne om toldsvig”, lagmandens stilling til sagen og det tidligere lagtingsmedlem m.v. Lisbeth Petersens udmeldelse af Sambandspartiet. Det fremgik endvidere, at der var rettet flere forgæves anmodninger til Jørgen Niclasen om at kommentere sagen.
En række af de påklagede udsagn er utvivlsomt egnede til at nedsætte Jørgen Niclasen i medborgeres agtelse. Det gælder blandt andet udsagnene ”Snød med told: Finansmini-steren snød landskassen for 600.000 kr.”, i overskriften til artiklen på Portal.fo den 19. december 2013, der også omtalte det passerede som toldsvig, ”Derfor har P/F N. Niclasen, hvor Jørgen Niclasen var direktør, ikke bare snydt landskassen for told. Selskabet har også snydt sin nærmeste samarbejdspartner for flere 100.000 kr.” i artiklen på Portal.fo den 20. december 2013, ”Det var således Jørgen Niclasen, som afgjorde, at ufortoldede varer skulle sælges over salgsdisken hos N. Niclasen” udtalt af Jan Lamhauge i Dagur & Vika den 20. januar 2014, og ”… Jørgen Niclasen brød [bevidst] toldloven flere gange. Den nuværende finansminister påførte bevidst landskassen et økonomisk tab” udtalt af Jan Lamhauge i programmet Tollmálið - “Eg helt landsins lógir” sendt den 26. maj 2014.
De nævnte udsagn må således i den sammenhæng, hvori de er fremsat, for den almindelige læser eller seer forstås som beskyldninger om overtrædelse af gældende toldregler i forbindelse med manglende toldbetaling. Særligt beskrivelsen i artiklen på Portal.fo den 19. december 2013 af salget af ufortoldede varer i P/f N. Niclasen som ”toldsvig” må endvidere for læserne og seerne have efterladt det indtryk, at der var tale om strafbare – groft uagtsomme eller forsætlige – forhold. ”Snyd” er et bredere begreb end ”svig” og kan betyde, at nogen ikke får det, som vedkommende har ret eller adkomst til, eller overtræ-delse af en regel eller et princip, uden at der nødvendigvis sigtes til forsætligt endsige strafbart forhold.
Vedrørende den i Portal.fo’s artikel den 23. december 2013 indeholdte reference til bankverdenen – ”Dette kan sammenlignes med, at et selskab, som hos en bank har en kassekredit, men hvor alle pengene er brugte. For at få fat i flere penge, går selskabet selv ind i banken og tager flere penge. Uden at fortælle dette til banken.” – be-mærker landsretten, at det anvendte billede mest nærliggende må forstås som en sammen-ligning af den oparbejdede toldgæld med et ubevilliget overtræk på en kassekredit.
Spørgsmålet er herefter, om appellanterne har bevist, at de ærekrænkende udsagn er sande, eller om udsagnene er fremsat i god tro til berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse, og om udsagnene derfor er straffri, jf. straffelovens § 269, stk. 1. Straffelovens §§ 267 og 269 må fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, herunder sær-ligt artikel 10 samt artikel 6, stk. 2.
Beskyttelsen af pressens ytringsfrihed vedrørende forhold af samfundsmæssig interesse omfatter efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, således som denne fortolkes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, bl.a. kritiske vurderinger, når de er baseret på et tilstrækkeligt faktuelt grundlag, men også den form, hvori udsagn fremsættes, herunder at pressen i en vis udstrækning overdriver eller provokerer.
Jørgen Niclasen er mangeårigt medlem af det færøske lagting, partiformand og var, da de påklagede udsagn blev fremsat i forbindelse med dækningen af ”toldsagen”, landsstyre-medlem for finansanliggender med ansvar for blandt andet toldområdet og endvidere for-mand for sit parti.
Sagen vedrører således en fremtrædende politikers mulige ansvar for overtrædelse af toldlovgivningen ved salg gennem en længere periode af varer, hvoraf der ikke var betalt told.
Landsretten finder, at omtale af sagen, uanset at den vedrører private erhvervsforhold, der ligger langt tilbage i tid, har været af samfundsmæssig interesse, idet der er tale om forhold, der kan have betydning ved bedømmelsen af egnetheden til at udøve politisk virksomhed.
Landsretten lægger til grund, at P/f N. Niclasen, der i 1983 var blevet meddelt en toldkredit, i de følgende år kom i økonomiske vanskeligheder og oparbejdede en betydelig gæld til toldvæsenet. Som følge heraf blev toldkreditten den 29. januar 1988 opsagt.
I de føl-gende godt fire og et halvt år solgte P/f N. Niclasen varer, uden at disse var toldklareret, hvilket medførte oparbejdelse af en uhjemlet toldgæld, der pr. 27. august 1992 udgjorde 707.775,78 kr. Heraf blev 116.260 kr. betalt af selskabet, 111.121,57 kr. blev udlignet ved modregning hos selskabet i tilgodehavende importafgift, 381.720,16 kr. blev udlignet ved modregning i udbetalinger til P/f Skipafelagid Føroyar, der som transportør hæftede for en del af toldgælden, og 52.182,07 kr. blev afskrevet af landskassen efter P/f N. Niclasens konkurs.
P/f N. Niclasen var en lille familievirksomhed, der i den omhandlede periode foruden Jør-gen Niclasen og hans forældre beskæftigede nogle få lagerarbejdere og en deltidsboghol-der. Landsretten finder, at Jørgen Niclasen, der fra den 1. juli 1988 var ansat i virksomhe-den som sælger, i hvert fald fra sin tiltræden som direktør den 1. september 1989 må have vidst, at virksomheden havde oparbejdet en betydelig toldgæld som følge af, at den i vidt omfang ikke overholdt reglerne om toldklarering og betaling af told i §§ 4 og 6 i bekendt-gørelse nr. 79 af 22. december 1981, hvis manglende overholdelse medfører bortfald af toldkreditten, jf. bekendtgørelsens § 10.
Endelig finder landsretten, at han må have indset, at han ved at lade virksomhedens salg af ufortoldede varer fortsætte med en stadig for-øgelse af toldgælden til følge, påførte landskassen en væsentlig risiko for formuetab.
Landsretten bemærker, at det ikke forekommer sandsynligt, at Jørgen Niclasen som direk-tør i en virksomhed, der handlede med importerede varer, var ubekendt med relevante told-regler, men uanset om dette måtte være tilfældet, kan det ikke tillægges betydning ved be-dømmelsen af sagen.
Landsretten finder på denne baggrund, at ingen af de ærekrænkende udsagn er strafbare, jf. straffelovens § 267, da sandheden heraf må anses for godtgjort i det til straffrihed efter straffelovens § 269, stk. 1, 1. led, krævede omfang, således som disse bestemmelser må fortolkes i lyset af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 sammen-holdt med artikel 6, stk. 2.
Det kan ikke føre til en anden vurdering af udsagnenes strafbarhed hverken, at en væsentlig del af toldgælden var oparbejdet forud for Jørgen Niclasens tiltræden som direktør og en mindre del forud for hans ansættelse i virksomheden, eller at det efterfølgende lykkedes toldmyndigheden – blandt andet ved at gøre transportørens hæftelse gældende - at inddrive størsteparten af den opståede toldgæld.
Sveinur Tróndarsson, Hans Andrias Midjord, Liljan Weihe og Jan Lamhauge frifindes derfor for påstandene om straf og tortgodtgørelse.
Landsretten finder, at udsagnet ”Snød med told: Finansministeren snød landskassen for 600.000 kr.” bør kendes ubeføjet, jf. straffelovens 273, stk. 1. Landsretten har herved lagt vægt på, at en væsentlig del af beløbet vedrørte perioden forud for Jørgen Niclasens tiltræden som direktør i P/f N. Niclasen. Landsretten finder, at der ikke er grundlag for i øvrigt at tage påstanden om mortifikation til følge.
Jørgen Niclasen skal betale sagsomkostninger for begge retter til Sveinur Tróndarsson med i alt 125.600 kr. og til Hans Andrias Midjord, Liljan Weihe og Jan Lamhauge med i alt 250.600 kr. Begge beløb omfatter 600 kr. til retsafgift samt udgifter til advokatbistand inkl. mvg.
Ved fastsættelsen af beløbene til dækning af udgifter til advokatbistand er der taget hensyn til sagens betydning og dens omfang og varighed, herunder at hovedforhandlingen har varet tre dage ved Færøernes Ret og fire dage ved landsretten.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Sveinur Tróndarsson, Hans Andrias Midjord, Liljan Weihe og Jan Lamhauge frifindes, dog således, at udsagnet ”Snød med told: Finansministeren snød landskassen for 600.000 kr.” kendes ubeføjet.
I sagsomkostninger for begge retter skal Jørgen Niclasen til Sveinur Tróndarsson betale 125.600 kr. og til Hans Andrias Midjord, Liljan Weihe og Jan Lamhauge i alt 250.600 kr.
Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.
(Sign.)
___ ___ ___
Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 18. november 2015
Hanne Jager Sørensen
kontorfuldmægtig
