Enn fleiri spurningar til Havstovuna
Enn fleiri spurningar til Havstovuna í samband við samrøðuna hjá Jan Arge Fiskifrøðingur hevði við Útvarp Føroya um makrel tann 9 februar 2012.
Eins og nevnt til fyrru spurningarnar so snúði samrøðan seg um hvørja ávirkan, ið makrelur hevur ella kann hava á botnfiskastovnarnar undir Føroyum. Samrøðan tekur støði í einari verkætlan ið nevnist ”Makrelur á Landgrunninum.
Ført verður fram í samrøðuni, at tað er einki ið týður uppá, at makrelur hevur nakra beinleiðis ávirkan á tosk, hýsu og upsa undir Føroyum.
Henda niðurstøða stríður ímóti tí altjóða viðurkenda ástøðinum, nevnt her “Flerartsmodellið”** Skal loyva mær at endurprenta niðanfyri “ Teksten om Ursin og Andersen ligning er bragt i DTU Avisen, marts 09”
Sætter tal på samspillet mellem arterne
Andersenog Ursins ligning bruges til at beregne den hastighed hvormed byttefisk bliver spist af rovfisk. Den stammer fra starten af 1970’erne og symboliserer det afgørende skift, som DTU Aqua forskning var med til at skabe i det internationale arbejdet med vurderingen af fiskebestande og udnyttelsen af dem.
Traditionelt så man på de enkelte arter hver for sig, når man lavede bestandsvurderinger (Hesin háttur verður enn nyttur i Føroyum ). Men i 70’erne begyndte danske forskere, med Erik Ursin og K. P. Andersen fra Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser (nu DTU Aqua) i spidsen, at overveje, hvordan man kunne kvantificere det at bestandene påvirker hinanden ved at nogle fiske spiser andre.
Der var sket en uventet stigning i fangsten af torskefisk i Nordsøen i 1960’erne, og Andersen og Ursin ville undersøge, hvorvidt det hang sammen med en forudgående nedfiskning af makrel og sild, som blandt andet spiser torskefiskenes yngel. Resultatet blev en matematisk flerartsmodel, den såkaldte ”Nordsømodel”, som blev publiceret i 1977.
"Rovfiskene konkurrerer med fiskerne om de samme fisk, og konkurrencen afhænger af fiskeriets størrelse og af hvor store bestandene af rovfisk og byttefisk er. Det var på det tidspunkt helt enestående på verdensplan at prøve at sætte tal på samspillet mellem fiskearterne og formlen er blevet brugt i flerartsmodeller de seneste 30 år," fortæller Henrik Gislason, professor ved DTU Aqua.
Andersen og Ursins Nordsømodel kom dog i første omgang i solid international modvind. Den var alt for kompliceret og indeholdt flere uddokumenterede antagelser om fiskenes fødevalg, lød kritikken – og så viste den, at det danske industrifiskeri ikke var så skadeligt som tidligere antaget.
I slutningen af 70’erne udviklede forskere ved Danmarks Fiskeri- og Havundersøgelser en simplere udgave af modellen, som over de næste 15 år blev testet empirisk, blandt andet ved en stor international indsamling af fiskemaver i Nordsøen. Resultaterne viste, at rovfiskene spiser langt flere fisk end fiskerne fanger, og at modellen i store træk afspejlede virkeligheden.
Ligningen indgår i dag i den nyeste generation af stokastiske flerartsmodeller og bliver brugt til at beregne den dødelighed fiskene påfører hinanden. De beregnede dødeligheder indgår direkte i de beregninger der ligger bag rådgivning om fiskekvoter og anden regulering af fiskerierne i Nordsøen og Østersøen.
Fyri tann ið vil vita meira um fleirartsmodellið, so kann googlast ”flerartsmodel” ella ”multi spiece modell” ella okkurt líknandi.
Við støðið í omanfyri nevnda so tykist løgið, at makrelurin, sum nógv stórsti rovfiskastovnur, í Føroyskum sjógvi, onga ávirkan skal hava á tosk, hysu og upsa. Henda niðurstøða víkjur so nógv frá tí sum hildi verður galdandi fyri onnur økir, at nærliggjandi er at koma við fylgjandi spurningum.
• Metir Havstovan, at flerartsmodell ikki er eftirfarandi í føroyskum sjógvi ?
• Metir Havstovan, at rættari er at meta um hvønn stovn sær, heldur enn at síggja vistskipanina sum eina heild ?
Ført verður fram, at føroyingar hava rætt til at fiska makrel sum eitt slag av kompensering fyri at makrelurin etur seg feitan hjá okkum “grassing fee”. Vegna henda rætt er ikki neyðugt hjá okkum, at fara so langt sum at finna út av, hvussu nógv makrelurin ávirkar botnfiskastovnarnar.
Her skal sigast, at undirritaðaði als ikki er samdur. Tað er ógvuliga sannlíkt at makrelurin, ávirkar tilgongdina til botnfiskastovnarnar á ein slíkan hátta, at tá ið nógvur makrelur er á Landgrunninum ella á Føroya Banka, verður lítil ella eingin tilgongd . Er hetta støðan, so nyttar einki at tosa um fiskidaga ávirkan, tí fiskurin kemur ongantíð inn í fiskiskapin. Tí kann vera, at botnfiskaflotin verður skerdur órættvísa nogv, og uttan kompensering vegna viðurskifti ið náttúran stendur fyri.
Undirritaði metur, at tað er sera umráðandi at finna út av sambandinum- ávirkanini ímillum allar stovnarnar. Serliga umráðandi er at fáa kannað uppisjóarstovnarnar (teir eru nógv teri størstu) bæði hvat viðvíkjur stødd, tilknýtið og ávirkan á vistfrøðið. Tí má neyðug orka og peningur játtast til hetta endamál.
Meinhard Jacobsen
MSc í Fiskivinnutøkni
