Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Disse kan vinde Nordisk Råds musikpris 2022

12 værker er blevet nomineret til Nordisk Råds musikpris 2022 for deres høje kunstneriske niveau. Der er både albums med elektronisk musik, folk og kunstmusik samt nye koncepter som en nonet for fløjte og en kinetisk opera, som alle er skabt af komponister fra de nordiske lande. Vinderen afsløres den 1. november i Helsingfors.

Årets nominerede repræsenterer et bredt spektrum af genrer med verdensmusik, opera, elektronisk musik og etno. Stemmen er i fokus med værker, som er komponeret for kor, vokalensembler, solister og opera, mens temaer som mangfoldighed, menneskehedens fremtid, lykke og melankoli er i fokus. Værkerne spænder fra traditionel til eksperimentel musik, og der eksperimenteres også med den traditionelle musik.

Her er de nominerede:

Danmark

Finland

Færøerne

Grønland

Island

Norge

Sverige

Det er medlemmerne af bedømmelseskomitéen for Nordisk Råds musikpris, som har nomineret de 12 værker.

Vinderen offentliggøres den 1. november

Vinderen af Nordisk Råds musikpris offentliggøres sammen med vinderne af Nordisk Råds øvrige priser den 1. november i Helsingfors i forbindelse med Nordisk Råds session. Vinderen modtager prisstatuetten Nordlys og 300.000 danske kroner.

Om Nordisk Råds musikpris

Nordisk Råds musikpris, som er blevet uddelt siden 1965, skal vække opmærksomhed om skabelse og udøvelse af musik på højt kunstnerisk niveau. Hvert andet år gives prisen til et værk af en nulevende komponist, og hvert andet år gives prisen til et ensemble eller en artist. I år gives musikprisen til et værk af en komponist.

Om Nordisk Råds priser

Nordisk Råd uddeler hvert år fem priser: litteraturprisen, filmprisen, musikprisen, miljøprisen og børne- og ungdomslitteraturprisen. Formålet med Nordisk Råds priser er at anerkende betydningsfulde kunstneriske indsatser samt at øge interessen for det nordiske kulturfællesskab og det nordiske miljøsamarbejde.