Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Mundgodt: Danmark udøver sagsbehandling i alternativt samfund på Færøerne

Mundgodt 4: Rigsadvokaten holder sig ikke for god til at dække over ulovlig sagsbehandling efter den danske forvaltningslovs bestemmelser, da myndigheden får en klage over politiets behandling af en borgers rettigheder på Færøerne.

 

Her gælder det om at putte de ”forkerte” ind i det alternative danske samfund på Færøerne.

 

Man må form ode, at politimesteren vælger, at sætte to af sine mest betroede anklagere, senioren, og vicepolitimester, Linde Hesselberg, og senioranklager, Katrin Thorsvig Hansen, i gang med at behandle en ”uønsket´s” klage-sag.

 

De afviser Kieron Georgiou´s, klage af politiets behandling, og underskriver med dato, og deres egen underskrift, samtidigt, som begge to også underskriver et anklageskrift i mod denne borger med samme indhold, med samme dato!  

 

Det er helt klart, at samtidigt, som anklagerne behandler klagen, har de allerede påbegyndt arbejdet med at forme et anklageskrift om ”vold eller trussel om vold mod tjenestemand”, som allerede var en del af Kieron Georgiou´s klagepunkter.

 

Da de først har behandlet borgerens klage, kan samme personer, hverken efter færøsk eller efter dansk forvaltningslov igen gå ind i en sag, omhandlede samme forhold, som klagen omhandler, men det gjorde anklagemyndigheden med politimesterens, og Rigsadvokatens velsignelse.

 

RA nægtede også fuld aktindsigt, og begrundende pludselig også med, at det var talen om  en straffesag. Nu var en klage over politiet, blevet til blevet en straffesag.

 

Brellbiti / Mundgodt

Efter Dan Klein, journalist:

 

Her begynder en afsløring, som kun er en lille del af indholdet i en bog, som belyser et lille samfund, som Danmark, sammen med færøske myndigheder, forvalter med censur, og krænkelser af menneskerettighederne, samt magtfordrejning, og magtmisbrug.

 

Dem som man ikke kan lide får behandlingen i et alternativt samfund, som Danmark ellers påstår, at landet bekæmper med alle midler. Men her bliver et af beviserne dokumenteret:

 

Velkommen indenfor…

 

Klage iht. indstilling af efterforskning af en anmeldelse, dateret 23. maj 2018, j.nr.: 5600-09300-00003-18 KTH026, af meget hårdhændet og brutal behandling, efter at være blevet tilbageholdt af en tolder i Vágar Lufthavn, som fik hjælp til sit forehavende af politibetjente, den 2. marts 2018.

 

Indledning:

I denne anledning bliver jeg først nødt til at præsentere mig selv. Mit navn er Dan Klein, redaktør og journalist. Jeg ejer selskabet, som driver den uafhængige avis, Oyggjatíðindi, og har hele mit liv levet som journalist, under den danske censurparaply, og er blevet dømt og fordømt af det danske samfunds kærne og magtstruktur på Færøerne.

 

Jeg er blevet kontaktet af Kieron Georgiou, som havde brug for hjælp, da han følte sig forfulgt af færøske og danske myndigheder på Færøerne, og da jeg selv har ”erfaringer” med den slags. ”Klager” er færing, men af anden etnisk herkomst, dog med en færøske mor, men har en hudfarve og et navn, som myndighederne elsker at hade. Jeg gik med til, at læse sagen igennem.

 

Og Danmark holder sig ikke tilbage for, at tryne borgerne, som man af en eller anden årsag ser sig sure på, eller skylder, at bakke op om situationer for at støtte ligestillede, også om den går ud over det, som lovgivningen tillader.

 

Denne sag er ingen undtagelse, skal det også vise sig.

 

Selv om vi er påtvunget dansk sagsbehandling, både i politiet og fra retssystemet, nyder ikke alle færinger selv de mest grundlæggende rettigheder efter lovens bestemmelser, og derfor har jeg efter bedste evne valgt at hjælpe Kieron Georgiou, med denne klage, velvidende om, at sådanne klagesager kan sammenlignes med middelalderen, hvor kirke og stat afgjorde skyldspørgsmål med at smide ”delinkventen” i en pose med sten, som man derefter snørede sammen, og smed i havet. Kom man levende fra hændelsen, var vedkommende at regne for fri. Sådan lidt alternativt, må man medgi.

 

Men lad os alligevel smide nogle beviser ind i denne klage, som, om ikke andet, vil stå meget undrende for alle dem, som læser bøger i øjenhøjde med virkeligheden. Da bogen bliver skrevet på dansk, og oversat til engelsk, vil der heller ikke være et problem at få indblik i et hjørne af det man kunne kalde ”rigsfællesskabets” rædselskabinet efter nutidige danske folkeretslige principper:

 

Klage og anklageskrift udarbejdet af samme inhabile personer

I afgørelsen bliver der lagt vægt på, at lovgrundlaget for efterforskningen drejer sig om straffelovens § 244 (vold), og at afvisningen er truffet efter reglerne i retsplejelovens § 749, 2tk. 1, 2. pkt. (indstilling af efterforskningen).

 

Lad mig allerede her i første agt konstatere, at anklagemyndigheden tillader, at både klage, og anklageskrift bliver behandlet samtidigt af samme personer: Vicepolitimester, Margrethe Hesselberg, og senioranklager, Katrin Thorsvig Hansen, og det er helt klart i mod lovens bestemmelser om inhabilitet:

 

Jeg viser til dokument: Indstilling af efterforskning, dateret 23. maj 2018,

 j. nr.: 5600-09300-00003-18

 

Jeg viser også til dokument: ANKLAGESKRIFT, dateret 23. maj 2018,

j. nr.: 5600-70311-00003-18

 

Det er vistnok ikke nogen tvivl om, at disse personer er groft inhabile, og hverken personligt eller iht. lovgivningen, kan være i stand til at behandle en så alvorlig sag. Men der kan også være en undtagelse, om vicepolitimester, og senioranklager, har fået besked på, at de gerne må gå over stregen med magtmisbrug, og se bort fra lovens bestemmelser, at de alligevel vil få medhold, skulle det ende med klage. Det er jo sket før for anklagemyndigheden, skal jeg hilse og sige, om end på en lidt anden måde.

 

Under politiets afhøring ville klager, Kieron Georgiou, vide, om han ikke havde krav på at være bistået af advokat, men fik til svar, at det brugte man ikke. At man sådan holder en sigtet for nar, da man allerede efter datolinjerne, 23. maj 2018, har bestemt, at rejse en alvorlig straffesag i mod klager, siger vistnok generelt alt om politiets/anklagemyndighedens metoder i denne straffesag. Derfor nægtede klager at sige noget, men skrev en masse breve til politiet/anklagemyndighed, for at dokumentere sit ståsted, men heller ikke disse oplysninger har man ville bruge.

 

Men det vil man ikke have på Færøerne, forstås. Man vil heller ikke godtage, at man på Færøerne har samme videoovervågning, som i andre lufthavne, og det beror antageligt på, at man, som myndighed vil undgå, at andre får indblik i deres arbejdsmoral!?

 

For at det ikke skal være løgn er Kieron Georgiou, med brev, dateret den 8. juni indkaldt til en såkaldt ”person  undersøgelse”, som anklagemyndigheden har bestilt, og det kan derfor ikke undgås, at man har en opfattelse af, at der er personer i anklagemyndigheden, som kunne trænge til at blive undersøgt, da de oplagt har lavet alle de fejl, som man kan advare imod af demokratiske, og folkeretslige grunde.

 

Det seneste er et bevis for, at man gennemgående har tillagt anklagemyndigheden dyder, som kun kendes fra det gamle Sovjet, og derfor bør Rigsadvokaten omgående give anklagemyndigheden besked på, at stikke pinen ind, og slippe straffesagen, som der ikke er belæg for at gennemføre, er et citat til Rigsadvokaten, da denne skulle behandle klagen.

 

Det må man give Rigsadvokaten, at han kan være meget sofistikeret, og udspekuleret, og til tider også elegant, når han holder hånden over magtmisbrug på Færøerne, men det er dog med en vis åbenhed, når man spiller kortet ud med en statslig ”Helle paragraf”, og tror sig sikker på, at ingen opdager, at de griner ”klager” hele vejen ind i skammekrogen. Deres Journal nr. RA-2015-374-0063 fra anden sag om en meget alvorlig anmeldelse, hvor det lykkedes at stjæle 1,3 millioner fra over tredive arvinger, fordi politiet havde lavet en fejl….to ganga..., skal man tro RA!?  

 

Og  må jeg så også komme med et andet dokument i denne aktuelle sag, underskrevet af senioranklager, Katrin Thorsvig Hansen, også dateret den 23. maj 2018, med J.nr.: 5600-70311-00003-18.

 

Man er åbenbart så sikre på, at der ingen klage kommer, eller også er de sikre på, at lige meget hvad der måtte komme af kritik, har de vished om frit lejde, således, at kritikken vil ”prelle af som vand på en gås”.  Som det nu engang plejer at være kutyme på de kanter.

 

I nævnte dokument skriver senioranklager til Kieron Georgiou:

”Færøernes ret skal beskikke et forsvar for Dem. Hvis De ønsker beskikket en bestemt forsvarer,

bedes de inden 4 dage skrive til Sorenskriveren på Færøerne, C. Pløjensgøta 1, Postboks 28, 110 Tórshavn, telefon 31 10 03.”

 

Fire dage, og fristen var til den 27. maj 2018.  Og som De har erfaret er klagefristen 4 uger, med afsæt fra 23. maj 2018. Her er der heller ikke plads til at vise respekt for den lovgivning, som både vicepolitimesteren og senioranklageren, selv har medsendt i klagevejledning. Og man kan konstatere, at de også kan være ligeglade, da der alligevel er nogen at holde hånden under dem. Sådan kan det antagelig gå, efter de erfaringer andre også har gjort sig.

 

Vi kan da konstatere, at man i efterforskningen ikke har efterforsket sagens substans, som kort drejer sig om, at Kieron Georgiou, igen, brutalt bliver standset i tolden, og således plejer det at være for denne unge mand på 28 år, og således har det været lige siden 12 – 14 års alderen.

 

Hans egen forklaring på, at han hver gang er blevet stoppet og undersøgt i tolden, bunder i racistiske holdninger, som oplyst ovenover.

 

I stedet for at undersøge om toldvæsenet har hjemmel at nægte rejsende grundlæggende rettigheder, oplever klager, Kieron Georgiou, ikke kun det, som kan betegnes som unødig magtanvendelse, men også, at det  er direkte lovstridigt, og vælger politiet, som er tilkaldt, iht. klager, at hjælpe tolder med at bygge en sag op, hvor anklagemyndigheden helt bevist prøver på at påvise i anklageskrift, at den anklagede er et ”dyr”, en brutal person, som er uligevægtig, og ikke i stand til at styre sin vrede, og derfor tyr til vold og trusler om vold.

 

Er mellemleder i et stort vagtselskab i London, og er vant til at håndtere al slags farlige situationer

Som mellemleder i et stort vagtselskab i London, med flere ansatte under sin kommando, er Kieron Georgiou, vant til al slags situationer; både stressede, opskruede eller de farlige situationer, og derfor godt selv ved hvordan man skal opføre sig overfor andre myndigheder, men han er også en person, som kræver sin ret, og ved hvilke rettigheder han har krav på, også som rejsende. Alene af den grund har anklagemyndigheden et forklaringsproblem, som man klart styrer udenom.

 

Det bliver ikke bedre av, at myndighederne iht. Kieron Georgious, forklaring, har prøvet på, at udøve ”blackmail” med at true klager med, at kontakte hans arbejdsgiver i London, og derfor bevist går efter, at ramme klager på levebrødet, at hvis ”delinkventen”  ikke stille og roligt lader sig føre op på skafottet, bliver hans arbejdsgiver kontaktet!?

 

Men klager ved hvilke rettigheder han har, og med den ubehagelige hændelse, som skete for et år siden, skulle han ikke nyde noget. Dengang følte han sig meget krænket både af toldvæsenet og af politiet, som efter hans klare overbevisning udøvede magtmisbrug af meget grov karakter: -  Dengang havde klager sikret beviserne i mod tolderen.

 

Tolderen vidste antagelig dengang, at kom dette ud til offentligheden, så var han færdig, men det var der en ”vaccination” i mod. Kollegerne i politiet skulle tilkaldes. Det syntes Kieron Georgiou, var en god idé, men det blev ikke til hans fordel.

 

Det var ved denne lejlighed at politiet ikke lod nogen være i tvivl om hvor de stod i konflikten, siger klager, Kieron Georgiou, som måbende stod og så på, at politiet, ordensmagten, tog hans mobiltelefon, og slettede det eneste bevis han havde i mod tolder, som stod med et smørret grin og nød triumfen.

 

Selv om politiet iht. klager, ved den lejlighed, fik at vide, at beviserne på, at tolder havde udøvet en ulovlig handling i mod ham, og derfor blev bedt om at sikre beviserne, fik han at vide, at han da bare kunne klage, men beviserne var jo blev slettet af politiet!!

 

Klage!?

 

Dengang skete der ikke andet end, at ingen gad lytte til klager, som i dokumenter har beskrevet hændelsesforløbet yderligere, også fra episoden, den 2. marts 2018, hvilke man fra anklagemyndighedens side har udarbejdet et anklageskrift, samtidigt med, at samme personer har behandlet klage om politiet.

 

Vi lægger mærke til, at anklagemyndigheden ikke bruger et ord i anklageskriftet i mod Kieron Georgiou, om ulovlig optagelse, og det er der også en meget god forklaring på.

 

Nu har jeg allerede påpeget, at anklagemyndighedens vicepolitimester, og senioranklager, er dybt inhabile. Noget, som ikke bare styrker om klagers forklaring, men også klart belyser hvor galt det står til med den alternative myndighed, som udøves på Færøerne. Her vil man IKKE sikre beviserne, som ville være hovedopgaven i enhver anden politimæssig aktion eller involvering i en straffesag.

 

Politiet vælger helt bevist, at lukke øjnene for situationens alvor, og det kan ikke undgås, at politiet allerede på flyvepladsen har valgt side. Ingen beviser, kun de samstemmende forklaringer fra politiet og toldvæsenets personale i mod den ensomme rejsende, klager, Kieron Georgiou, med anden etnisk herkomst, som erfaringsmæssigt fra lignende sager, derfor heller ikke har nogen mulighed for at få medhold i retten, som jo er en myndighed i samme rederi.

 

Det er som om anklagemyndigheden går rundt og tænker, at lovbrud kun kan ses som mærker på kroppen, da Kieron Georgiou, ikke er blevet tilset af læge. Det begrunder man med i efterforskningen, hvor man også har lagt vægt på, at der ikke i de vidneforklaringer, som er optaget i forbindelse med sagen mod klager om vold mod tjenestemand i anledning af episoden i Vága Floghavn den 2. marts 2018, ”er oplysninger, som kan underbygge, at klager er blevet overfaldet”.

 

På dette tidspunkt ved både vicepolitimester, og senioranklager, at de beviser ikke er tilgængelige, da klager denne gang ikke havde optaget forløbet på mobilen, men havde klager gjort det, ville det formentlig være sket det samme, som for et år siden, at politiet ville have destrueret beviserne, ligesom sidst. Man er jo hjælpsomme iht. anden myndighed. Det kan jo ske, at man har brug for hinanden på et senere tidspunkt.

 

Rigsadvokaten brugte samme begrundelse i forvaltningslovens bestemmelser, for at avvise klagen, som klager havde brugt for at bevise inhabilitet, men selv om Rigmyndighederne på Færøerne er underlagt dansk forvaltningslov, så vælger RA at bruge § 18 i den færøske forrvaltninglovs bestemmelser, som dog ikke ville gøre den store forskel i denne sag, men kun bliver brugt for at vildlede og forvirre dem, som ikke ved bedre. Samme personer har aldrig lovhjemmel til at hava fingrene i samme kagedej. 

 

Hos Rigsadvokaten var man fræk nok til at påstå, at afgørelsen i mod klager ikke kunne påklages anden myndighed, men da man heller ikke fik fuld aktindsigt i de dokumenter

dokumenterne, påberåber man sig meget belejligt, at klagen pludselig var blevet til en straffesag, men at dette kunne påklages til Justitsministeriet.

 

Man må kunne antage, at  Justitsministeriet således skulle behandle sagen på ”noget” fra Rigsadvokaten, som ikke var plads for i forvaltningslovens bestemmelser.

 

Derfor blev Rigsadvokatens afgørelse påklaget til Justitsministeriet, med disse indledende ord:

 

Vedrørende Rigsadvokatens afgørelse iht. Klage, dateren 13. Juni 2018, og RA´s afgørelse 10. August 2018, og endvidere RA´s  kun delvise aktindsigt,  dateret 27. September 2018, vil jeg på det kraftigste klage til Justitsministeriet, og appelere til,  at hele sagen bliver gjort ugyldig, og får en ny behandling, og en ny sagsbehandler, da RA tydeligvis ikke holder sig til den danske forvaltningslovs bestemmelser, og blander dansk og færøsk lovgivning sammen med ulovlig begrundelse, og prøver således på, at manipulere en klage til at blive til en straffesag for at blive fri for at imødekomme fuld aktindsigt efter lovens bestemmelser.

 

Begrundelse

I forbindelse med aktindsigt i danske institutioner i Danmark, såvel, som på Færøerne,  kan Rigsadvokaten ikke påberåbe sig en behandling efter § 18 i den færøske forvaltningslov, da Rigsadvokaten, som institution er underlagt dansk lovgivning. Og når man så alligevel gør det for at fordreje en sag, er det ikke kun meget alvorligt, men antagelig vis også ansvarspådragende efter straffelovens bestemmelser.

 

Det lyder hult, at Rigsadvokatens afgørelse kan påklages til Justitsministeriet, samtidigt, som det er klart for enhver, at den Færøske Ombudsmand kun kan behandle sager, som vedrører færøske myndigheder. Her får man igen tilkendegivet, at lovens bestemmelser bliver truffer for at få en forudbestemt afgørelse.

 

Undertegnede er ikke i tvivl om, at i dette tilfælde er den danske forvaltningslov gældende, men man prøver noget andet, det må man medgive.

 

Dansk lovgivning er gældende for danske myndigheder

Lad mig dog påvise hvad den danske lovgivning tilsiger. Her har vi § 16, § 17, og nedenfor har vi oveni § 18:

§ 18 c.(innsyn i faktiske opplysninger mv.).

Selv om dokumentet eller deler av det er unntatt etter reglene i §§ 18 a og 18 b, har parten rett til å gjøre seg kjent med de deler av det som inneholder faktiske opplysninger eller sammendrag eller annen bearbeidelse av faktum. Dette gjelder likevel ikke faktiske opplysninger uten betydning for avgjørelsen og heller ikke når opplysningene eller bearbeidelsen finnes i et annet dokument som parten har tilgang til.

 

Her er det helt klart, at parten har ret til, at gøre sig kendt med deler af det som indeholder faktiske oplysninger eller sammendrag, men dette er gældende for aktindsigt i en straffesag, og ikke i en klagesag, hvor man kræver aktindstigt i de dokumenter, RA har truffet sin afgørelse på.

 

Færøsk lovgivning uden fylde bruges som behandlers smuthul

For at nægte fuld aktindsigt, og kun give delvist indsigt, viser man til den færøske forvaltningslov, som dog omhandler helt andre forhold. Derfor kan dette opfattes som en bevist fordrejning af lovens bestemmelser.

 

Men går við ned til § 18 i den færøske forvaltningslov, så står der øverst, at aktindsigt gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden den 1. Januar 1994.

 

Når en dansk myndighed nægter at forvalte aktindsigt efter dansk lovgivning, og i stedet vælger at krype ind under færøsk forvaltningslov for at forskælsbehandle danske og færøske borgere, ved alle, at man krænker folkerettens bestemmelser, og må jeg så påvise hvor langt RA er villig til at gå for at krænke en borgers rettigheder:

 

» § 35. Bestemmelserne i lovens kapitel 4 om parters aktindsigt gælder ikke for dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden den 1. januar 1994.

Stk. 2. Oplysninger om faktiske omstændigheder, der indeholdes i dokumenter, der er udfærdiget af en myndighed eller er kommet i en myndigheds besiddelse før lovens ikrafttræden, er dog omfattet af bestemmelserne i kapitel 4, hvis dokumenterne er indgået i en sag, der er eller har været under behandling af en forvaltningsmyndighed efter det nævnte tidspunkt, og oplysningerne er eller har været af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

 

Stk. 3. Bestemmelserne i lovens § 18 kommer ikke til anvendelse på straffesager, der er afgjort inden lovens ikrafttræden.

 

§ 2. 1) Bekendtgørelse nr. 646 af 18. september 1986 om betaling for afskrifter og fotokopier, der udleveres i henhold til forvaltningsloven, gælder for de i § 1 nævnte sager.

 

Det er ikke en straffesag, men en borgers klage over politiets- og anklagemyndighedens behandling

Da Rigsadvokaten har valgt at begrunde sin afgørelse i den færøske forvaltningslov, lad mig så i al stilfærdighed igen  påpege hvat Stk. 3 ovenover tilsiger, og jeg citerer:

 

Bestemmelserne i lovens § 18 i den påståede færøske forvaltningslov, kommer ikke i anvendelse i straffesager, der er afgjort inden lovens ikrafttræden.  Lad mig derfor også påvise, at man her taler om en straffesag, som er fra før 1. Januar 1994. Da dette ikke er en straffesag, og heller ikke beror på forhold, som har gjort sig gældende før 1. Januar 1994, må man da medgive i Justitsministeriet, at RA her prøver på at udøve maktmisbrug, da de ved, at det er en klage over politiet.

 

Når man på Færøerne har valgt, 1. januar 1994, så er det fordi forvaltningsloven ikke kom i anvendelse før denne dag, dels fordi man kunne have noget eller meget at skjule, og dels fordi det ville være praktisk, og ikke ville overbelaste en meget skrøbelig forvaltningsmyndighed, og ikke for at danske myndigheder på Færøerne kunne bruge dette som et smuthul for myndighedspersoner, som ikke evnede at tage sin egen forvaltningsrolle alvorlig.

 

I sin afgørelse om at nægte aktindsigt i alle relevante dokumenter, går man bevist efter at undgå den danske lovgivning, for at kunne bruge en begrundelse, som, må man antage, ligger indenfor begrebet,  magtfordrejning, da sagen, som ikke skal kunne påklages, ikke drejer sig om en straffesag, men alene om en borgers klage for den behandling, denne fik af politiet og anklagemyndighed, hvor myndigheden åbenlyst krænker forvaltningslovens bestemmelser, hvadenten vi bruger den på dansk eller på færøsk.

 

Derfor vil jeg sammenfattende klage både behandling af klage, og også påklage afgørelsen om aktindsig, da man her tydeligvis har krænket den danske lovgivnings bestemmelser på området.

 

Jeg vil også på det kraftigste anfægte, at RA prøver på at vildlede med flere journalnumre i samme sag.

Det er selvfølgelig helt unødvendigt at forklare, hvor alvorligt denne sag er for Danmarks omdømme, får Justitsministeriet at vide inden ministeriets behandling af sagen.

 

Og lad mig så til sidst i denne omgang påpege, at der findes en masse situationer, hvor de samme danske myndigheder agerer i en alternativ verden på Færøerne. Jeg kan henvise til den brev omhandlede en helt anden straffesag, dateret 30. april 2012, J.nr.: E 1326/ile, til Færøernes ret, som er en dansk myndighed på Færøerne.

 

Her skriver den meget kendte forsvarsadvokat, Bjørn Elmquist, således:

 

”… Uanset hvilket svar jeg måtte få på mit spørgsmål i min nævnte skrivelse om mødesalær, rejseudgifter m.v., kan jeg allerede nu fastslå, at jeg ikke kan acceptere at skulle afskrive muligheden for at få tillagt salær for forberedelse i sagen, ligesom det tidsmæssige krav (retsmøde den 8. maj 2012) er urealistisk.

 

Baggrunden er, at jeg siden afhentningen torsdag eftermiddag sent af sagens for mig helt uventet ganske omfattende skriftlige materiale hos den tidligere forsvarer, advokat …., har søgt at danne mig et indtryk af, hvad den nærmere går ud på. Efter flere timers intenst arbejde fra mine medarbejderes og min side med at få overblik over sagen har vi måtte konstatere et helt usædvanligt virvar af sigtelser, beslaglæggelser, tilbageleveringer, og genbeslaglæggelser med myndighedsjournalnumre på kryds og tværs

 

Det er også påfaldende, at de mange, helt afgørende spørgsmål i advokat …, skrivelser af henholdsvis 29. februar 2012 og 3. april 2012, nævnt i retsbogen af 23. april 2012, ikke ses besvaret…” Citat slut.

 

Jeg nævner dette for at påvise hvor galt det i virkeligheden står til for Danmark, at udøve sin myndighed på Færøerne, både inden for politiet, anklagemyndighed og domstolene, og at de myndigheder, som skal kontrollere, at lovens bestemmelser bliver overholdt, kan betegnes som ligegyldig, og derfor ikke ekstiserende. Men det er også derfor at dette kan betegnes som et alternativt samfund, som Danmark jo siger, at man bekæmper med næb og klør.

 

Men på Færøerne har man virkelig ondt i retssikkerheden for visse borgere. Danmark på den anden side en stor fordel. Man har den landsdækkende presse dækket, som er blevet så effektivt, at selsvsensuren er kommet på autopilot.

 

Derfor har jeg valgt at skrive en bog om begrebet.

 

Da jeg nu alligevel vælger at bekendtgøre visse hendelsesforløb i bogen, er det for at andre kan få indblik i stoffet, og for at forsvare mig selv. Som man kan skimte i teksten, er hævnen et uhyggeligt element i disse myndigheders verktøjskasse. Man har før kunnet få kritiske røster både dømt, og fordømt i dette alternative samfund på Færøerne, uden at man i befolkningen ved noget om sagerne, da demoneseringen af dømte og fordømte personer i det alternative samfund, har været et rigeligt argument for ikke at tage disse ”skæve” elementer alvorligt, og derfor er menneskerettighederne ikke gældende for alle, men kun de få og indviede personer, som har valgt at holde kæft.

 

Jeg har også haft den tvivlsomme ære, også er fængslet for afslørende artikler, og fået andre domme for at citere navngivne kilder, og man har nægtet mig forsvar efter lovens bestemmelser, og artikel 10 i konventionerne, har aldrig været gældende for mig eller ligestillede, som er kommet i klemme i dette danske tyrani i Nordatlanten. Og jeg antager, at situationen ikke er bedre i Grønland.

 

Danmark udøver sagsbehandling i alternativt samfund på Færøerne.

 

Nedenfor er der linke til andet mundgodt til bogen.

 

---------------

http://www.oyggjatidindi.com/ta+alitid+a+statin+fikur+vid+vindinum.html

 

Leinkjur til aðrar Brellbitar:

http://www.oyggjatidindi.com/avduking+danski+staturin+var+vid+i+coverup.html

http://www.oyggjatidindi.com/brellbitin+2+hjunarskilnadur+fekk+onga+realitetsvidgerd+i+skiftiraettinum.html

http://www.oyggjatidindi.com/irflanid+sum+i+veruleikanum+var+eitt+ran.html

Korruptionspolitiet Greco bekæmper snyd og bedrag, har flere ganga henvendt sig kritisk overfor Danmark, om korruption imellem politikere, dommere, og anklarere inden for retsvæsenet.

 

Her er leinkja til Berlinske Tidende:

https://www.b.dk/globalt/korruptionspoliti-er-bekymret-over-danmark-og-skaerper-sag

 

 

 

 

IMG_0001.pdf

Ríkisadvokaturin tikið avgerð.pdf

Rigsadvokat nægter fuld aktindsigt.pdf

Elmquist skriver til retten i anden sag 2012.pdf