Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Ambassadør Andreas Meitzner rejser til Færøerne

Ambassadør Andreas Meitzner er fra 6. til 9. oktober 2018 på besøg på Færøerne, hvor han blandt andet vil føre samtaler med lagmand Aksel V. Johannesen.

I besøgets midtpunkt står Færøernes politiske og økonomiske situation samt forholdet til Forbundsrepublikken Tyskland. Ud over samtalen med lagmand Johannesen vil ambassadør Meitzner også mødes med udenrigs- og erhvervsminister Poul Michelsen og departementschef i det færøske finansministerium Bjarni A. Bjarnason.

Inden rejsen udtalte ambassadøren:

”Jeg glæder mig meget til denne rejse. Mange kollegaer har allerede fortalt mig om øernes eventyrlige skønhed og om deres indbyggeres venlighed. Den høje kvalitet af turens program fremhæver, hvor høj prioritet relationerne mellem Tyskland og Færøerne har på begge sider.”

Den 8. oktober vil ambassadør Meitzner, i rammerne af en højtidelig aften, overrække ordenen ”Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland“ (svarende til Dannebrogordenens Ridderkors) til Annfinn Vitalis Hansen, der har været frivillig som honorær konsul på Færøerne siden oktober 2008.

„Overrækkelsen af denne orden vil være yderligere et højdepunkt for mit besøg. På grund af øernes geografiske beliggenhed i Nordatlanterhavet, deres eget sprog og egen lovgivning er det afgørende for ambassadens arbejde, at vi har en tilforladelig honorærkonsul med så gode forbindelser som Annfinn Hansen. Det er således også hans fortjeneste, at det er lykkedes for den Tyske Ambassade i København at vedligeholde og udbygge en pålidelig repræsentation på Færøerne. For denne indsats udmærker Forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier nu med ret Annfinn Hansen med en af vores højeste ordener.”

Ambassadør Meitzner runder sit besøg af med samtaler om videnskabelige og kulturelle emner den 9. oktober.