Oyggjatíðindi

Lýðarsvegur 19

188 Hoyvík

 

Tlf: 314411

Teldupostur: oyggjat@olivant.fo

Jan Olsen ønskes tillykke af Chef FRK Per Starklint. Foto: C. Thomsen Den 1. august kunne seniorsergent Jan H. Olsen ved Færøernes Kommando fejre 25 års jubilæum

25 års jubilæum ved Færøernes Kommando

Af: Carsten Thomsen

D. 30. august var samtlige medarbejdere ved Færøernes Kommando samlet i cafeteriet for at fejre seniorsergent (SSG) Jan Olsens 25 års jubilæum i forsvaret.

Jubilæumsdiplom, underskrevet af forsvarschef general Peter Bartram blev overrakt af Chefen for Færøernes Kommando, kommandør Per Starklint, ved en passende højtidelighed, efterfulgt af fællesspisning i cafeteriet.

SSG startede i forsvaret som konstabelelev d. 1. august 1987 på Flyvestation Værløse. I 1988 påbegyndt SSG en kontoruddannelse ved Flyvestation Skalstrup. Efter endt uddannelse blev SSG udstationeret ved Flyvestation Tórshavn i 1990. I februar 1995 flyttede SSG tilbage til Danmark og gjorde tjeneste ved infirmeriet og flyværkstedet for fastvingede fly på Flyvestation Værløse indtil august 1998, hvor SSG igen blev udstationeret ved Flyvestation Tórshavn.

SSG blev i 2001, i forbindelse med sammenlægningen af Flyvestation Tórshavn og Færøernes Kommando i Tórshavn, indplaceret i det ny Færøernes Kommando i Mørkedal.

SSG bor i Tórshavn og er gift med Lydia. Og de har fire børn.